Vandstrømme og beslutningsstrømme i en verden der flyder

Vand er en forudsigelig størrelse: Det flyder og følger tyngdekræften. Anderledes uforudsigelige er beslutningerne om, hvordan vand skal håndteres. Beslutningerne flyder, og der er mange ”tyngdepunkter”, altså mange mulige løsninger og interesser. I den forstand handler det at håndtere vand slet ikke om vand, men om evnen til at træffe kvalificerede beslutninger på tværs af domæner.

Og det kan være svært. Her to eksempler oplevet på ”egen krop” i vores funktion som koordinator for Realdanias Klimaspring og Naturstyrelsens partnerskab Vandet fra landet:

Hvordan håndterer vi øgede regnmængder i vores byer? Der er mange penge at spare på at håndtere vand over jorden fremfor at udbygge kloaknettet til de forventede øgede mængder af regn. Dette forhold har åbnet mulighed for at forsyningerne i øget grad kan få lov at investere i løsninger over jord. Men det tager tid at få gennemført, da det er svært at opnå klarhed om den præcise arbejdsdeling mellem forsyninger og kommuner. Ærgerligt!

Hvor skal vi gøre af vandet fra landet, så det ikke oversvømmer vores byer? En række byer oplever problemer med at deres åer oversvømmer bymidten, når det regner meget og ikke mindst længe. Opbevaring på landmandens marker kan være en del af svaret, men den løsning vælges ikke, fordi det blandt andet er svært at blive enige om kompensation. Resultatet bliver, at kommuner og forsyninger vælger at placere vandet i kloakkerne eller i kommunale områder – det er stjernedyrt, men her har kommuner og forsyninger råderet. Igen ærgerligt!

Superman er død!

Ovenstående to udfordringer har flere ting til fælles. Problemstillingerne er tværgående (ingen kan løse udfordringen alene) men velkendte, der er betydelige økonomiske gevinster ved at finde en god løsning og der findes i store træk en række kendte teknologier, der i de rette kombinationer vil kunne løse udfordringerne.

Men hvorfor sker det så ikke, fristes man til at spørge. Fordi både udfordring og løsning er kompleks, hvilket kort fortalt betyder, at Superman er død – ingen har det fulde overblik til på egen hånd at redde verden - i en tid, hvor alle er superhelte eller specialister inden for hver deres område.  Og når ingen enkelt aktør har indsigt til og indflydelse nok til at sætte sin egen løsning igennem, så bliver evnen til at organisere og facilitere netværk, hvor ligestillede fagligheder og interesser finder sammen om én løsning ud af uendeligt mange helt afgørende. Det handler om at blive enige om at blive enige. Her bliver der brug for partnerskaber, hvor forskellige fagligheder og sektorer samarbejder og forpligter hinanden i forhold til løsningen af en given problemstilling.

Det gode parforhold

Partnerskaber sammenlignes ikke helt uden grund ofte med et ægteskab. Og den slags kan jo godt virke lige vel omfattende at kaste sig ud i – især når der er tradition for at pleje enten sig selv eller løse forbindelser. 2015 bliver året, hvor landets kommuner går fra plan til handling. Investeringerne i produkter, anlæg, styring og rådgivning forventes at være i milliardklassen, og der er brug for nye løsninger og ikke mindst nye parter og samarbejdsformer. Planerne tegner lovende. Men som i ethvert andet parforhold er kærlighedsarbejdet det vigtigste. Og det er vi kun lige kommet i gang med. For når alt kommer til alt er det beslutningsstrømmene og ikke vandstrømmene, som er de sværeste at få styr på.

Tre gode råd til kommuner og forsyninger:

Tværgående problemer kræver tværgående løsninger. Hermed tre gode råd til forsyninger og kommuner, der gerne vil lave klimatilpasningsløsninger med merværdi og som derfor søger nye tværgående måder at arbejde sammen på.

1) Få overblik over bredden i mulige samarbejdspartnere. Alt for ofte vælger vi typer af samarbejdspartnere som vi kender i forvejen – det er fint, hvis det handler om velkendte opgavetyper, men katastrofalt hvis opgaven kræver nytænkning. Det behøver ikke at være omfattende at gennemføre en afdækning af hele dansegulvet.

2) Facilitér dialogen på tværs af fagligheder undervejs. Forskellighed er kun en styrke, hvis man forstår hinanden. Der er derfor brug for en aktiv ”oversætter” og løbende facilitering af dialogen varetaget af en neutral aktør.   

3) Reducér kompleksiteten. Partnerskaber for alting bliver til ingenting. For stor forskel i måden at forstå og tale om et problem på kan også være det der gør, at et netværk ikke fungerer. Det handler derfor om at bibringe netværket et minimum af struktur, så det kan fungere frit på andre dimensioner. Åbn op for nytænkning, men hav modet til at stå fast på særligt centrale problemer.