Forår i fællesskabets tegn

”It takes a village” 

Sådan siges det om den kerneopgave at opdrage og at sørge for et barns velbefindende. Udtrykkets relevans er måske blevet udvandet i takt med samfundets øgede individualisering, og kernefamiliens indtog som den mindste sociale enhed, men måske er det på tide at give det fornyet opmærksomhed. I hvert fald hvis man tager de nyeste konklusioner fra Realdanias undersøgelse af livskvalitet for pålydende. Med 122.000 adspurgte danskere er der tale om en af de mest omfattende undersøgelser på området, og en af hovedkonklusionerne vedrører netop vores lokalområdes betydning for vores velbefindende. Undersøgelsen peger nemlig på vigtigheden af relationer, løse som tætte, når det kommer til vi menneskers livskvalitet. Med andre ord; vores lokalområde - the village – kan spille en afgørende rolle for vores velbefindende. 

Desuden en meget opløftende – og legitimerende – konklusion for det aktuelle projekt, Fremtidens kvartershuse, som støttes af Realdania og Landsbyggefonden. Her samarbejder vi med Almennet om udviklingen af en metodehåndbog målrettet kommuner og boligforeninger, som kan vejlede dem i udviklingen af deres egne kvartershuse på baggrund af erfaringerne fra seks cases.

Projektets formål er at udvikle en håndbog som kan bruges når flere kvartershuse skal udvikles i fremtiden. Når kvartershusene skal udvikles er der særligt fokus på at skabe og styrke lokale fællesskaber på tværs af boligselskab, kommune og de lokale beboere i de enkelte kvarterer. Realdanias ny-publicerede viden om betydningen af selv de mindre forpligtende relationer, som tilfører ny faglig tyngde, er kun med til at styrke relevansen og vores motivation.  

Fællesskaber for hvem? 

Når vi taler om fællesskaber, er et af de første spørgsmål, der melder sig ofte, spørgsmålet om hvem, der udgør disse fællesskaber. Hvem er indenfor, hvem står udenfor, og hvem sætter rammerne? Ifølge Mette Mechlenborg, boligforsker ved BUILD Aalborg Universitet, er forståelsen af deltagelse i fællesskaber som et spørgsmål om ’enten eller’ forsimplet. Virkeligheden kalder på mere komplekse svar med blik for nuancerne.  

Spørgsmålet om fællesskabets og – i dette tilfælde – kvartershusenes, grænser har også været en central del af det første værkstedsmøde i projektet. For ønsket om at skabe inkluderende fællesskaber medfører også en stillingtagen til den uundgåelige udelukkelse, som følger med. Erkendelsen af at ethvert fællesskab automatisk medfører en eksklusion – fordi et fællesskab for alle er et fællesskab for ingen – er således et af projektets store benspænd. For hvordan balancerer man bedst ønsket om at skabe inkluderende og rummelige fællesskaber med ambitionen om at skabe kvartershuse med ’sjæl’? Det er et af de tilbagevendende spørgsmål i projektet, som kræver refleksion og løbende dialog med dem, fællesskabet er for.   

Et slag for fællesskabet i Smith 

Konklusionerne i Realdanias nye undersøgelse indrammer vores arbejdsproces og giver legitimitet til projektet – men derudover blev de også en anledning til selvrefleksion her i Smith – refleksion om vores egen tilføring af værdi til fællesskabet her på kontoret, i vores respektive lokalmiljøer og når vi færdes i offentligheden eller deltager i arrangementer. 

Selvrefleksionen blev også igangsat af et internt kursus hos kommunikationsrådgiver og partner i FLOK, Signe Bonnén, i kunsten at smalltalke. Selv om smalltalk var kursets officielle tema, kom formiddagen med Signe til at handle om meget mere – nemlig om hilsekultur, betydningen af et solidt håndtryk, at give komplimenter fra hjertet, at turde og ikke at turde og om de forskellige barrierer, der hæmmer os i interaktionen med andre og afholder os fra at dele. Den fælles samtale om omfavnelsen af vores eget fællesskab var en påmindelse om, den indflydelse vi som mennesker hver især har på hinanden i vores hverdag. 

Samtidig harmonerede Signes budskaber og vores nye opmærksomhedspunkter, hvad angår betydningen af selv små gestusser, som et smil eller anerkendende bemærkninger mellem kollegaer, med de formål, vi arbejder hen imod i forbindelse med udviklingen af Fremtidens kvartershuse.  For som K.E. Løgstrup skrev, “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden han holder noget af dets liv i sin hånd”. Interaktion både kræver og skaber tillid, som er grundlaget for fællesskaber og dermed også øget livskvalitet. 

Vi glæder os til, i samarbejde med de lokale, at fortsætte arbejdet med at sammenfatte, hvad der skal til for at skabe rum for lokale fællesskaber i fremtidens kvartershuse – og forhåbentlig bidrage til øget livskvalitet i de udvalgte boligområder - samt flere i fremtiden. For det er netop gennem inddragelse af de lokale perspektiver, at fællesskaber får liv og retning. It takes a village.