Mikkel er gæst i nyt podcastafsnit om jagten på en business-case for biomaterialer
Du har måske hørt om Energiø Bornholm, men har du hørt om Energibyen Skive? Her starter dette afsnit af Grøn bioraffinering i Danmark, som er taget forbi Michael Bisgaard, selvstændig, økologisk landmand, til en snak om at drive et landbrug i en tid præget af nye krav til landbrug ved fjorddrifter – krav som har stor betydning for oplandet ved Limfjorden. Michael er oprindeligt kvægbonde, men omstillingen har drevet ham til at avle kartofler. For hvorfor ikke? Han betragter sig selv, og sine med-landmænd, som naturforvaltere og er parat til at kaste sig over avl af græs til biogasanlæg.
I det Realdania-støttede projekt Veje til biobaseret byggeri har Smith og samarbejdspartnerne Artelia, JAJA Arkitekter, BUILD, Det Kongelige Akademi og CINARK i godt et år undersøgt og afsøgt farbare veje for etablering og skalering af biobaserede værdikæder til byggeriet.
I dette afsnit af Grøn bioraffinering i Danmark diskuterer de medvirkende, hvordan sektorkoblingen mellem byggeri og landbrug kan danne grundlag for udviklingen af en business case for biomaterialer. For byggeriet står, ligesom landbruget, i en brydningsproces, som forlanger et kursskifte for at holde sig inden for de planetære grænser, og måske ligger løsningen netop i denne kobling, som kan sikre en kaskadeudnyttelse af vores bioressourcer.
I podcasten medvirker:
- Michael Bisgaard, landmand i Hagens Mølle ved Limfjorden
- Uffe Jørgensen, professor ved Aarhus Universitet
- Steen Bitsch, direktør fra Vestjyllands Andel
- Mikkel Thomassen, partner i Smith Innovation
- Mikael Wraae Valsted, Dansk Industri,