Projekt

Byggeprojekt med udviklingsbriller

Kunde
Uno-X
Projektperiode
2018

Udfordring:

I forbindelse med en omfattende opgradering af deres tankstationer skal Uno-X renovere og ombygge 30-40 stationer om året over de næste 3-4 år. For Uno-X er byggetid og -kvalitet lig med økonomi og gode kundeoplevelser. Derfor ønsker Uno-X at arbejde med denne dagsorden i et komprimeret styret innovativt forløb. Dels med fokus på selve byggeprocessens planlægning og gennemførelse. Dels med fokus på de afledte fordele og muligheder, der kan ligge i at kigge helhedsorienteret på Uno-X' nye tankstationskoncept fra idé til drift. 

Forløb:

Smith har faciliteret et komprimeret innovations-/workshopforløb for Uno-X med fokus på optimering og nytænkning af måden Uno-X planlægger og gennemfører tankstationsombygninger på. Dette ved at identificere, udvikle og anvise konkrete veje og indsatser til realisering af Uno-X’ målsætninger om at reducere nedetid og øge kvalitetssikringen og den generelle kundeoplevelse i forbindelse med opgraderingen.

Resultat:

Ud over faciliteringen af to heldagsworkshops har Smith lavet en efterfølgende bearbejdning og vidensoverlevering til Uno-X i form af en opsamlende manual/drejebog for det videre arbejde i Uno-X.