Nye forståelser
Den måde, du taler om et problem på, afgør hvad du kan gøre ved det. Så hvis du vil gå nye veje, kræver det nye forståelsesrammer.
Smith hjælper med at præcisere og ikke mindst udfordre gængse antagelser. Vi foreslår andre perspektiver til at forstå en problemstilling, og vil hellere præsentere et startpunkt fremfor at komme med bud på svaret. Det er mere et frø, vi sår end en pakke, vi giver.
Vi er ikke bange for tage begreber og forståelseshorisonter fra andre sammenhænge og gøre dem anvendelige ift. problemstillinger i det byggede miljø. Ved at iklæde begreber nye dragter og ordlyde introducerer vi forståelsesrammer, der på tværs af forskellige fagligheder skaber fælles opfattelse af udfordringen.
Vi gør det muligt at sætte ord på og give legitimitet til en ønskværdig fremtid, som i sagens natur ikke fuldt ud kan beskrives endnu. Et systemskifte sker ikke ved at beskrive det nye og ukendte ud fra det eksisterende sprog. Vi må introducere nye begreber og skifte formatet.