Bæredygtig byfortætning i 10 kommuner

Ambitionen om tættere og mere kompakte byer er afgørende for at skabe byudvikling, der holder sig indenfor de planetære grænser. Men det kræver stor omhu og høj kvalitet at gøre de tættere bystrukturer attraktive at bruge, bo og leve i.
Smith har sammen med Københavns Universitet undersøgt, 10 kommuners arbejde med byfortætning og analyseret data om lokaliseringen af nyopførte kvadratmeter.
I projektet leverede Smith:
- Review af nyeste forskningslitteratur om byfortætning og kompakt byudvikling.
- Interviews og site-visits i 10 danske kommuner.
- Bidrag til kvantitative analyser af byudvikling i alle landets kommuner fra 2012-2022.
- Vidensdeling og formidling af eksempler, data og perspektiver i rapport
Baggrunden for projektet er data, der viser at danske byer spredes mere end de fortættes i perioden 2012-2022. Foruden dette har der de seneste 30 år, i både i videnskab og i praksis, været ført en diskussion af fortætningens fordele og ulemper, som vidner om, at fortætning ikke er en enkel løsning. På fordelssiden finder man ofte argumenter med fokus på arealforbrug til byformål, begrænsning af CO2 og et rigere byliv. På den kritiske side finder man bekymringer for levevilkår samt bykvalitet, herunder en forringet grøn infrastruktur der påvirker både livskvalitet og muligheder for lokal klimatilpasning.
Kompleksiteten i byplanlægningsopgaverne bliver derfor på ingen måde mindre, for der bliver kun flere interesser at håndtere og hensyn at afveje, når der sikres ”klimafortætning” og ”klimakompakthed”.