Byfortætning i Danmark – eksempler, data og nye perspektiver
Når byudvikling går retning af højere kompakthed, er strategisk ledelse vital for skiftet til et paradigme, der holder sig inden for de planetære grænser.
Derfor har Smith sammen med Københavns Universitet undersøgt, hvordan der arbejdes med byfortætning i 10 kommuner, samt analyseret data om lokaliseringen af nyopførte kvadratmeter. Data viser, at danske byer spreder sig mere end de fortættes i perioden 2012-2022.
Tættere og mere kompakte byer er en afgørende strategi for at skabe byudvikling, der holder sig indenfor de planetære grænser. Men for at tættere bystrukturer bliver attraktive at bruge, bo og leve i, så kræver det stor omhu og høj kvalitet.
I de seneste 30 år har der i både i videnskab og i praksis været ført en diskussion af fortætningens fordele og ulemper, som vidner om, at fortætning ikke er en enkel løsning. Mens fordelene primært beskrives som knyttet til arealforbrug til byformål, begrænsning af CO2 udledning, og et rigere byliv, er kritikken knyttet til bekymring for levevilkår og bykvalitet, herunder ikke mindst en forringet grøn infrastruktur, der påvirker både livskvalitet og mulighederne for lokal klimatilpasning.
Kompleksiteten i byplanlægningsopgaverne bliver derfor på ingen måde mindre, for der bliver kun flere interesser at håndtere og hensyn at afveje, når der sikres ”klimafortætning” og ”klimakompakthed”.
I projektet leverede Smith:
- Review af nyeste forskningslitteratur om byfortætning og kompakt byudvikling.
- Interviews og site-visits i 10 danske kommuner.
- Bidrag til kvantitative analyser af byudvikling i alle landets kommuner fra 2012-2022.
