Projekt

Markeds- og fundinganalyse for udbygning af Urbanplanen

Kunde
Boligforeningen 3B
Projektperiode
2016-2017

Udfordring:
Siden 2003 har boligforeningen 3B, Københavns Kommune, beboere, organisationer og institutioner i lokalområdet samarbejdet om at revitalisere Urbanplanen. Som led heri indgår udvikling af området omkring det tidligere Solvangcenter og et udisponet erhvervsareal, som skal tilføre stedet en ny og særlig identitet.

Forløb:
Smith har lavet en konceptuel markeds- og fundinganalyse for boligforeningen 3B med henblik på at afdække, hvordan et erhvervsareal kan disponeres og finansieres. Dette med afsæt i en 360 graders analyse, som kortlægger potentialerne i områdets fysiske, finansielle, menneskelige og politiske ressourcer.

Analysen indbefattede fysisk konceptualisering, analyse af funding- og markedsmuligheder, opstilling af businesscases samt målrettede kvalitative interviews med eksperter inden for erhvervsudvikling samt kommercielle og filantropiske aktører med henblik på at forstå, inddrage og fastholde et fremtidigt engagement.

Resultat:
Smith skitserede fem udviklingsspor for området, som blev grundlag for et faciliteret beslutningsforløb, hvor boligforeningen 3B valgte at gå videre med et “politisk” legitimeret hovedspor.