Projekt

RESPOND- Rammerne for den nye hverdag

Coronapandemien var fuld af uforudsete udfordringer – på den anden side blev den en anledning til gentænkning af rammerne for hverdagen. Projektet RESPOND fokuserer på at forbedre fremtidens vilkår med de nye erfaringer fra en pludseligt forandret hverdag.

RESPOND er Realdanias initiativ, som forholder sig til Covid-19 og de forandrede vilkår, som pandemien har skabt. Projektet fokuserer på at indsamle erfaringer og viden om de forandrede vilkårs indflydelse på folks adfærd og livskvalitet, samt på hvordan innovations- og byggebranchen kan være med til at udvikle de rammer og det fysiske miljø, der omgiver os. Projektet samler således erfaringerne fra pandemien med formålet om at igangsætte udvikling af innovative løsninger og understøtte et mere modstandsdygtig, fysisk miljø. 

I projektet leverer Smith:

  • Rammesætning, udvikling og formulering af call 
  • Etablering og løbende betjening af jury 
  • Løbende målrettet kommunikation om løsningensporet og annoncering af call  
  • Udarbejde analyse på tværs af ansøgerfeltet 
  • Dialog med potentielle ansøgere og håndtering af ansøgninger via udviklet platforme 

RESPOND består af to spor med hver sin indsats – et vidensspor og et løsningsspor. Førstnævnte dækker over indsatsen for at afdække, hvordan vi som borgere ændrer vores adfærd og fysiske rammer som følge af pandemien. Formålet med løsningssporet er at anvende videnssporets indsamlede viden til udvikling og vurdering af innovative løsninger med potentiale til at forbedre fremtidens fysiske rammer.  

Som en del af løsningssporet var der afsat midler til at støtte kommercielle, skalerbare og færdigudviklede idéer inden for det byggede miljø, og har til formål at hjælpe løsningerne ud på markedet g har til formål at fastholde og forankre løsninger på markedet skabt, udviklet eller tilpasset som respons på de sidste 2 års covid-19 krise.

Frem til 1. september 2022 var det muligt at søge om støtte til sin innovative løsning under temaerne Det hybride arbejdsliv, Det sunde indeklima, Bynatur og grønne byrum, Nye rammer for mødesteder & fællesskaber og Det gode arbejdsmiljø i udførelsen, samt under Wildcard-kategorien. I alt ni innovative løsninger fik støtte. 

RESPOND - Rammerne for den nye hverdag

Læs mere om RESPOND på Realdanias egen hjemmeside