Broen fra Rotterdam til Randers
Indrømmet, det er måske ikke så originalt at lade sig imponere af den hollandske tradition for farverig, pragmatisk stringens. Den dør er for længst løbet ind på de hjemlige kanter og nu udenlandske kanter af tegnestuer som COBE og BIG.
Men det er nu alligevel svært ikke at blive begejstret, når man står på fodgængerbroen Luchtsingel i Rotterdam og ser, hvad en intelligent kombination af potteplanter, gul maling og brædder 'en masse' kan føre med sig. Her bliver en umulig kombination af charmeforladte byggegrunde, firsporede veje og toggennemskæringer, beton og pigtråd pludselig til et af byens bedste rum. Og vigtigere – nye forbindelser skabes og nye dele af byen aktiveres uden, at større trafikomlægninger er nødvendige.
For nylig har vi i Smith haft fornøjelsen af at være med i projektet ”Byen til Vandet”, der handler om, hvordan Randers by fysisk og mentalt kan forbindes til det vand, der er så tæt på, men alligevel åh så ringvejsgennemskærings-langt-væk. På sigt handler de gode løsninger om at få flyttet trafikken væk. Men indtil da synes der at være ikke så lidt inspiration at hente i den rotterdamske ligefremhed.
Det gælder også den berigende kombination af en arbejdende havn, husbåde og turister, der tilsyneladende blender helt uproblematisk. Eller at bruge en tidligere amerikadamper og nu hotel, konference- og eventbåd som åbningstrækket i revitaliseringen af den nedslidte Katendrecht-pier. Flyt en båd, slå nogle brædder sammen, server en øl de rigtige steder. Mere skal der ikke nødvendigvis til for at komme i gang.
Og ja ja, vi ved godt, at man skal passe på med at sammenligne Rotterdam og Randers. Randers har eksempelvis to spejdermuseer, hvilket Rotterdam næppe kan prale med. Men alligevel - mon ikke forbindelsen mellem havne- og flodbyerne Randers og Rotterdam er stærkere, end man umiddelbart skulle tro.
