Er grønt byggeri en Lidl-løsning?

Vi kender det vel allesammen. Det ene øjeblik står vi i discountbutikken, og tjekker om vi kan spare 25 ører på mælken. I det næste øjeblik smider vi rask væk tusindevis af kroner efter det rette designobjekt uden at skelne alt for meget til, hvad det koster at købe og eje. Hånden på kogepladen- hvor mange af os har valgt kaffe- eller espressomaskinen ud fra dens elforbrug? For nogle produkter er (købs)prisen næsten det eneste, der tæller. For andre produkter vægter komfort, udtryk og funktionalitet langt tungere. Den første kategori kalder vi discount. Den anden kalder vi design. 

Bæredygtigt byggeri er havnet i discountgenren. Når vi taler om energioptimering af bygninger, er der kommet et betydeligt – og til tider ensidigt- fokus på tilbagebetalingstid. Etablering af solceller er blevet en strålende succes - fordi det kan betale sig. Efterisolering af bygninger er vi modsat mere tilbageholdende med. Tilbagebetalingstiden er for lang. Men måske er der ændringer på vej. 

På årets Building Green messe var der et tydeligt fokus på, at vi skal væk fra kun at tænke i tilbagebetalingstider og omkostninger, hvis den grønne omstilling skal slå igennem. Vi skal have et bredere perspektiv. Hvad betyder energirenoveringen af ældre bygninger og brugen af bæredygtige produkter i nybyggeri for bygningens komfort og indeklima? Hvordan kan grønne tage og grønne vægge skabe et smukkere, sundere og mere indbydende bymiljø? Det var blot nogle af de spørgsmål, udstillerne på Building Green søgte at give svar på. Sammenfattende kan det (nye) fokus udtrykkes med det første af i alt 10 principper, som det nordiske initiativ for bæredygtigt byggeri, Nordic Built, promoverede på messen: ”We will create a built environment that is made for people and promotes quality of life.” Pointen udspiller sig med forskellig radikalitet alt efter hvilket delmarked, vi taler om. Det vidnede TESTs matchmakingarrangement mellem grønne producenter og bygherrer på Building Green om. 

I sit oplæg om Byfornyelsen som grønt laboratorium gjorde områdechef fra Bolig og Byfornyelse, Københavns Kommune, Jane Drejer Nielsen det klart, at de i byfornyelsen kun kan få grønne løsninger igennem, som beboerne bakker op om. Her må hensynet til komfort, funktion og æstetik og andre parametre, der er sværere at sætte kroner og ører på formodes at spille en betydelig rolle. Omvendt gjorde byggechef for det nye Bispebjerg Hospital, Vagn Risby Mortensen, det i sin invitation til grønne producenter det klart, at de bæredygtige løsninger skal indeholdes i byggeriets anlægsbudget - om der skal investeres i bæredygtig isolering eller nye MR scannere er et ikke eksisterende valg. Vi er som forbrugere og virksomheder ikke irrationelle eller dumme. Men vi er ved gud heller ikke fuldt rationelle eller oplyste. Derfor kan vi godt i et øjeblik tænke bæredygtigt og glemme det i det næste. Og derfor kan vi snildt veksle mellem holistiske købsbeslutninger og ”hvor langt kører den på literen dæksparkende ned til fem-øren” økonomibetragtninger. Set fra en bæredygtighedsvinkel er det her den store mulighed er – at flytte bygninger fra en mentalitetskategori til en anden. Og dermed få synliggjort alle de ikke snævert økonomiske positive effekter ved at lave grønne ny- og ombygninger. 

Som Building Green viser, kan der snildt være mere design end discount over grønt byggeri. 

Indlægget er skrevet af Mikkel Thomassen og Minna Jørgensen