EXPO: Fugleklatter, cykler og den menneskelige faktor
Så er DAC og Smith landet på EXPO for at sætte fokus på hvordan vi skaber fremtidens bæredygtige byer.
Rammen er 5 km2 blandet landhandel med pavilloner for nationer, virksomheder og temaer tilsat gadegøgl, pølser, golfvogne for de dovne, en god portion nysgerrige kinesere og forbløffende få udlændinge. EXPO er en verdensudstilling, men det er nu ikke nødvendigvis hele verden der ser den!
Arghh helt umuligt at nå det hele. Tak til VIP-kortet der gør det muligt at kortslutte de op til fire timer lange køer.
Fagligt lagde DAC fra land med et godt besøgt åbningsarrangement for miniudgaven af udstillingen Building Sustainable Communities med forelæsninger af Jan Gehl fra Gehl Architects, Steven D. Villacy fra SHL Architects og Gregers Reimann fra IEN Consultants, der med base i Malaysia har specialiseret sig i bæredygtig ingeniørrådgivning.
Jan Gehls hovedpointe var at ”sustainable cities” er ”liveable cities” og omvendt og at det derfor mest af alt handler om at have den menneskelige skala i fokus når man planlægger byer. ”Start med at forstå livet, så pladserne og så til sidst bygningerne” var rådet fra Gehl. Ellers bliver arkitekturen ”fugleklatter” som arkitekter med stor overlegenhed kaster ned og som ser godt ud foroven, men som bare ikke fungerer..
Steven D. Villacy viste en række af deres danske og kinesiske projekter og illustrerede hvordan bæredygtighed er en afvejning af mange hensyn i hele skalaen fra materialer til det offentlige rum. Især gennemgangen af kinesiske byggeprojekter var imponerende.
Gregers Reimann, IEN Consultants konkluderede, bl.a. med afsæt i egne opgørelser fra Malaysia, at tilbagebetalingstiden på at bygge bæredygtigt er 5 år eller mindre. Og det derfor er dyrt ikke at tænke bæredygtigt. Den store gevinst ligger i energieffektivt opnået ved at tænke bygningens placering, dimensionering og positionering rigtigt for starten snarere end i en masse bæredygtigt lir påført til sidst.
Jan Gehl blev afslutningsvis spurgt til hvordan han oplevede EXPO. ”Fugleklatter” var svaret.
Og hvad var så dagens sjoveste oplevelse? Det kunne være cyklerne op og ned af den danske pavillon. Det kunne være showet i Letlands faldskærmsimulator. Det kunne være ruchebanerne i de store og i øvrigt grundige Tyske og Svenske Pavilloner. Det kunne være Letlands ”idesparegrise til bedre byer” i oversize. Men det var nu den Islandske Pavillon der i al sin simpelhed løb med prisen for mit vedkommende. Billederne af( is)landskaber, vand, bjerge, gejsere og vulkaner blæst op på loft og alle fire flader i den store kasse var flotte. Kombineret med suset fra de 500 skolebørn når vulkanen gik i udbrud og et stort set lige så stort antal ”how do you do” og tyggegumipakker til den enlige ”vesterlænding” var det svært ikke at blive rørt.
Well, never underestimate the human factor! Den er en del sjovere end fugleklatter.
Smith deltager på EXPO som projektleder på DACs projekt Danish Ressources finansieret af Realdania.
Billeder: Smith.
