Mikkel Thomassen gæster podcasten BÆRE ELLER BRISTE til en snak om økonomiens indflydelse på fremtidens byggeri
Disse spørgsmål og mange flere gav Mikkel Thomassen sine bud på, da podcasten Bære eller Briste besøgte Smith Innovation.
I kraft af Mikkels baggrund i økonomi og organisationsteori var omdrejningspunktet for afsnittet økonomi og argumentation, og disses indflydelse på byggeriets fremtid. Derigennem åbnede der sig en samtale om misforstået markedslogik, synliggørelsen af de aktuelle udfordringer og nødvendige opgør med selvforstærkende tendenser og kontraproduktive byggetraditioner.
Med 30 års erfaring indenfor byggeri og som partner i Smith Innovation beskæftiger Mikkel sig med byggebranchen på daglig basis. Afskrivningen af hidtil anvendte principper og måleenheder, som har været medvirkende til de udfordringer, vi står overfor i dag, kan virke nærliggende. I podcasten udfordrer Mikkel den gængse tilgang til vækstspørgsmålet som et enten-eller-spørgsmål, og lægger i stedet fokus på lokaliseringen af vækst i de, for klimaet, fornuftige løsninger. Vi skal fortsat kunne rumme snakken om vækst, selvom vores visioner og mål skal revideres.
“Der er ikke nogen bæredygtig omstilling uden bæredygtig omstilling af byggeriet”
Endelig stiller Mikkel skarpt på byggebranchens rolle, som både klimasynder og nøgle i den grønne omstilling, og trækker på sine egne erfaringer med tværfagligt samarbejde og dets potentiale, som også kendetegner hverdagen i Smith Innovation.
BÆRE ELLER BRISTE - Om byggeriets dilemmaer
Skrevet af
Tilde Lund Nielsen
Dato
07.05.2024