Publikation

På forkant med vandkanten - værktøjskasse for kystbeskyttelse

Når det kommer til kystbekyttelse, er der ikke nogen 'business as usual'. Værktøjskassen er tænkt som en hjælp til at komme godt fra start.

Havene stiger og risikoen for stormflod øges i takt med klimaforandringerne. Det er ikke længere kun isolerede sommerhusområder, der er i risiko for at ryge i havet eller stå under vand. Vandet er på vej ind i vores byer, og det berører et stigende antal borgere, forvaltninger og politikere og gør kystbeskyttelse til et komplekst farvand at navigere i.

Værktøjskassen er ment som en hjælp til en ofte overset del af processen. Nemlig at skabe en fælles forståelse om udfordringen, få forankret projektet i kommunen og at få inddraget alle involverede. Kort sagt, alt det der ligger udover de ’våde’ tal, økonomi og jura. Samtidig udspringer værktøjskassen fra en forståelse af, at vi skal undgå at se kystbeskyttelse som en isoleret opgave, men se på, hvordan de påkrævede infrastrukturinvesteringer kan være med til at løfte andre udfordringer og blive en bro mellem by og hav frem for at afskære os fra vandet.

Om COHERENT
Forsknings- og udviklingsprojektet COHERENT (Coastal Hazard Risk Reduction and Management), som denne publikation udspringer af, har omhandlet udvikling af nye værktøjer til at understøtte en mere integreret og strategisk tænkning omkring kystudvikling. Projekt­et er støttet af Innovationsfonden.

Materialet kan downloades i boksen til venstre