Blogindlæg

Parisvand

Egentlig er vi til opstart af MARCO – et fælles europæiske projekt om, hvordan klimaviden omsættes til klimaadfærd, som vi i Smith har fornøjelsen af at være med i de næste to år. Men det skal jo ikke afholde os fra at se på, hvordan man tænker om by og vand her i Paris.

Well, Paris er meget mere end bistro og vin. Her observationer fra en by, der ikke er bange for at lade tingene flyde. 

Zen og Seinen.

”A Nautical deformity in paris for a thousand years” kalder Paris selv den lukning af Seinen, de lavede i det 9. århundrede for at beskytte sig mod vikingerne. Måske nok lidt unfair at skyde skylden på os fra nord, for sidenhen har Paris på egen hånd gjort et ”dygtigt” arbejde for at deformere deres forhold til Seinen med tung trafik. Men det er slut nu. Langs de centrale steder af Seinen er der lukket for trafik på begge sider. Parisianerne har været hurtige til at tage de nye løsninger til sig – også selv om ombygningsarbejdet stadig er i fuld gang. 

Dobbelt vandsystem

Det er (for en gangs skyld) ikke cyklen, man skal lægge mærke til. Men medarbejderen fra ”Vej og Park”, der er ved at lukke for vandposten, han har brugt til at skylle vejen ren med. Vandet kommer fra Seinen i et separat system, der alene bruges til rengøring og vanding, så drikkevandsressourcerne ikke belastes. 

Vand med merværdi. 

Det er ikke kun i Danmark, man kan lave parker med vand som omdrejningspunkt. I Parc De Martin Luther har den fået hele armen med at samtænke vand- og natur i det, der nu er den 8. største park i Paris. Parken udgør ryggraden i et større byudviklingsprojekt. Det bliver spændende at se området, når det er helt færdigt. 

1 / 2

Vandposter

Fyld drikkedunken (med og uden brus) og bliv klogere på vandkvaliteten i det offentlige vandsystem på en af byens vandposter.  

1 / 2