Rammeudbud der rammer...

Der er stor interesse for at få lov at indgå i længerevarende samarbejder. Det er totalentreprisekonstruktionen og det forhold, at udbuddene er SÅ store, der bekymrer. Her var det godt at høre Rasmus Brandt Lassen, Byggechef i Københavns Kommune, nuancere hvor radikalt anderledes vilkårene i denne totalentreprise er.

Det centrale spørgsmål er, hvad vi skal gentage: resultatet, samarbejdsrelationerne eller processerne. Jeg troede efterhånden, vi var forbi forestillingen om, at gentagne samarbejde er det samme som kransporsbyggeri - men det spøgelse (og stærkt forældede produktionsforståelse) findes vist stadig. For, vil jeg mene, selvfølgelig er det samarbejdsrelationerne og processerne der skal gå igen. Det er gennem den fordybelse de giver mulighed for at ikke bare det billige, men også det sublime opstår.

Modstillingen mellem på det ene side det gode og det skønne og på den anden side det rationelle og billige er falsk. De bor samme sted. Og det er ikke et sted dansk byggeri er i dag.

Jeg vil slutte, hvor jeg sluttede i går [debat afholdt den 18. august]. Jeg glæder mig over, når bygninger passer til stedet. Ligesom jeg glæder mig over, når måden at arbejde sammen på passer til opgaven og kunden. Og ligesom steder er forskellige, er kunder og opgaver forskellige, hvorfor vi rundt regnet bør have en lige så stor variation i samarbejdsformer som i det færdige byggeri. Derfor er Københavns Kommunes rammeudbud et godt tiltag.

Jeg holder meget af at høre Bill Evans solo. Og jeg holder meget af Bill Evans Trio. Jeg vil nødig undvære resultatet af den ene eller anden måde at spille sammen på.