X for fremtid
Et samfund for alle
Vi lever i krisernes tid. Kriser vi selv har skabt, fordi vi har taget det, som ikke var os givet. Vi lever i tyveriets tid. Vi har overspist af jordens forrådskammer. Vi har med galoperende ejendomspriser og demografisk betinget, opportunistisk ældrepolitik stjålet af vores børns økonomiske råderum. For første gang i historien vil de have mindre end os. Men vigtigst og mest graverende af alt: Vi har stjålet vores børns tro på en fremtid, der er værd at leve. De har fået alt, undtagen en fremtid. Sutteflasken, barnesædet, daginstitutionen, skolerne og velfærdsdanmark har været fyldt af kærlighed uden håb.
Det er tid til at sætte planeten først. Tid til at sætte de næste generationer først. Tid til at tænke i bæredygtig fremtid og ikke bekvemlig nutid. For hvad er et samfund, hvor der ikke er plads til alle – også dem, der ikke står på to ben og også dem, som endnu ikke har meldt sin ankomst.
En fremtid, der er værd at kæmpe for
For hvad er det egentlig, der får et samfund til at hænge sammen? At alle er ens? At vi ikke er uenige? At alle forhindringer og dermed enhver utryghed er banet af vejen? ”Ja” er måske svaret for totalitære samfund. ”Nej” må være svaret for alle andre samfund - for alle samfund, som er værd at leve i.
I sin simpleste form handler liv om udveksling mellem forskelligheder. Det første liv på jorden opstod med dannelsen af en cellemembran, der kunne adskille et ”ude” og et ”inde” og tillade udvekslingen mellem dem. Et samfund uden forskellighed, er et mosefund. Et samfund uden udveksling er et tomt ekkokammer.
Og her er troen på fremtiden afgørende. Det er troen på fremtiden – at noget faktisk kan være bedre i morgen end i dag, og at vi faktisk har mere at vinde end at tabe – der gør, at vi åbner op; at vi tør forlade de sikre positioner; lidt som eremitkrebsen, der forlader sin trygge skal for at finde et bedre hjem med højere til loftet. Uden tro på fremtiden, ingen udveksling, kun gold positionskamp, kun afvikling. Sammenhængskræft handler om visionskraft. Ingen visioner, intet fællesskab på tværs af forskellighed.
På en måde er det enkelt. Vi skal ikke være ens eller være enige om meget. Heller ikke om fremtiden. Det eneste, vi skal være enige om, er, at der er en fremtid, og at den er værd at kæmpe for.
Smith-partiet
I kender os som Smith. Den mindste virksomhed med de største tanker. Os der udvider horisonten for de begreber, byggeriet bygger på. Det er Smith. Det er os. Men fra i dag er vi også noget andet og mere. Vi er et parti. Et parti for alle, der ikke har stemmeret. For de generationer, der skal komme. For de mennesker på kloden, der endnu ikke er blevet del af vores storforbrugende lilleputstat. For de dyr og planter, der endnu ikke er udstyret med et stemmeudløsende CPR-nr. Vi er et parti for alle, der ikke stemmer på og for sig selv.
Vores bogstav er X
X for det ukendte vi skal finde sammen.
X for de experimenter, og den expertise vi skal dyrke i extrem grad
X for det kryds du skal sætte for planetens fremtid.
Som parti, som Smith, skal vi lede. Ikke i forstanden at gå forrest og svinge taktstokken. Men i forstanden af at ”søge”. Ikke lede for nogen. Men at lede efter noget. Noget, som vi alle kan samles om. Takt er ikke en stok, takt er en indre lyst til at finde det fælles.
Så hvis du spørger efter færdige svar og sikre løsninger, må vi melde sneglehus forbi. Vi vil være ministrene for de ufødte løsninger, dem der endnu ikke kan tildeles et ressortområde, dem, som endnu ikke er omfavnet af konventionerne. For os er en idé god, indtil andet er bevist. Det er konventionerne, der skal dokumentere deres fortsatte eksistensberettigelse - ikke forslagene til, hvordan vi kan bringe vores planet og samfund i balance.
Hvor andre dyrker handlingen, dyrker vi sammenhængen mellem handlinger.
Hvor andre dyrker målet, dyrker vi målsætningen.
Hvor andre dyrker tingene, dyrker vi mellemrummet.
Hvor andre standardiserer og ensretter løsningerne, er det evnen til at finde løsninger, vi sætter i system. Det er aldrig svaret og refleksionen, vi gør ens.
Planetens præmisser
Og nej det er ikke fordi, vi dyrker processerne for processernes skyld. Og nej, det er ikke fordi, vi ikke er interesseret i og anerkender verden som et reelt eksisterende system. De planetære grænser er for real; jordens biologiske, fysiske og kemiske systemer er andet og mere end en menneskelig konstruktion. Vi må – umuligt som det er – prøve at begribe planeten og dens kredsløb på sine egne præmisser og ikke ud fra os selv; ikke ud fra det noble tankefnuller, som vi gennem tiden har pillet op ad egen navle; eksempelvis ønsket om industrialisering, kolonisering og modernitet eller nu, tanken om antimodernitet, anti-diskriminering, anti-osv. Havskildpaddens tilgang til livet anfægtes ikke af, om vi har travlt med at putte den i suppen eller en identitetsmæssig konstruktion.
Naturen er. Den er ikke god. Ikke dårlig. Ikke et gulv for menneskelig sleviscenesættelse. Den skal hverken ignoreres eller romantiseres. Den skal respekteres for sin ormeagtige rodethed, der giver plads til lidt af hvert, blandt andet os.
Det drejer sig om kloden
Tidens største krise er, at vi høster mere end vi sår.
Tidens største klasseskel er mellem dem, der overforbruger og dem, der nægtes – nu eller i fremtiden – adgang til jordens livsbærende ressourcer.
Tidens vigtigste kamp er klima- og miljøkampen. Kampen for en fremtid, der er værd at tro på. Alle andre kampe er underdiscipliner. Alle andre kampe kan kun tages, hvis denne vindes.
Så nej, vi dyrker ikke processerne for processernes skyld. Vi interesserer os for processerne, fordi fremtidens løsninger ikke kan stå ukritisk på fortidens præmisser. Vi kommer ikke på ret kurs ved at accelerere mod afgrunden. Vi skal ikke gøre det urigtige rigtigt. Det afgørende er at gøre det rigtige, også selv om vi til en start ikke rigtigt ved, hvordan vi gør det.
Så her er vi. Det mindste parti med de største tanker. Drevet af intet andet end troen på, at det er værd at tro på og arbejde for planetens fremtid. Partiet, der repræsenterer flest og har det mindste vælgergrundlag.
Lyder det op ad bakke? Lyder det svært? Lyder det nødvendigt? Ja, Ja og Ja. Kloden drejer, og det er på tide, at det drejer sig om den. Hop med, stempl ind. Det er ikke for sent at få en fremtid.
