Blogindlæg

Sammen om det danske halm

Til temadag i Kolding om brugen af halm i en fremtid, hvor biomasse bliver en knaphedsfaktor, og landbruget er de eneste, der kan levere kulstof, livets byggesten, når vi ikke længere kan grave kul og olie op af jorden.

Halmmægden i landbrugslandet DK er stor. Det ved vi.

Hvad vi ikke ved er, hvor stor riften om halmen er. Lige nu peger pilen ret entydigt i retning af, at energisektoren vinder, og at byggeriet derfor bliver andenvælger med de restfraktioner, der kommer ud af biogas- og pyrolyseanlæg.

Lidt ærgerligt for byggeriet er med sine lange levetider en fremragende bank for kulstof.

Måske skal vi lære af landbruget. Med foreningen Dansk Halm i spidsen er man her godt i gang med at organisere sig, så man kan holde fast i værdiskabelsen og sikre afsætning og priserne. Det sker bl.a. med oprettelsen af andelsselskaber, der skal investere i at fremstille energi og højværdiprodukter.

  • Hvem er det lige, der sikrer, at disse fabrikker gider producere byggematerialer, som deres førsteprioritet?
  • Og hvem er det lige, der organiserer etableringen af producentdrevne andelsfabrikker af nye biobaserede produkter inden for byggeriet?

Som altid er der meget af lære af landbrugets kollektive organisering! Også når det gælder den biobaserede omstilling.