Energilandskaber og kampen om pladsen

Det både rigtige og nemme svar er selvfølgelig: dem alle sammen! Hvad hjælper det fx, at vi får bremset den globale opvarmning, hvis biodiversiteten - os selv inklusive - i mellemtiden er forsvundet? Som the Stockholm Resilience Centre har gjort klart, er liv, som vi kender det, afhængigt af balancerne i ni delsystemer, hvoraf 6 allerede er skubbet ud over den kant, hvor vi med sikkerhed ved at de fungerer (eller måske rettere; hvor vi med ret stor sikkerhed ved, at de ikke fungerer).

Men når man, som vi, arbejder med at gå fra intention til resultat (eller innovationsledelse, om man vil), kan man alligevel ikke lade være med at spørge: Er der en rækkefølge i, hvordan vi skal genskabe balancerne? Båndbredden i både organisationer og samfund rækker ikke altid til at klare det hele på en gang. Vil man det hele, ender det ofte med ingenting. Og omvendt kan det gå hurtigt, når fokus er klart, som vi så det i kampen for ozonlaget – et planetært delsystem, vi faktisk lykkedes med at reetablere.

Kamp om kulstoffet, meningen og pladsen

Analysen er svær. Og vi har på ingen måde svaret her i Smith Innovation. Men vi er alligevel, ret pragmatisk, tvunget ud i øvelsen i forbindelse med lanceringen af vores nye hjemmeside, som er lige på trapperne. Her har vi forsøgt at sammenfatte tre kampe, som vi tror, er særligt vigtige at kæmpe med alle midler nu og her:

• Kampen om kulstof: Hvordan bruger vi kulstof, livets byggesten, med omtanke og undgår global overophedning?
• Kampen om mening: Hvordan skaber vi bæredygtige løsninger, som skaber livskvalitet for alle, og som vi derfor bakker op om og tager del i?
• Kampen om pladsen: Hvordan bruger vi klodens knappe arealer med omtanke og blik for mange forskelligartede behov, så der er plads til det hele, ikke mindst biodiversiteten.

Ét af de steder, hvor vi ser disse tre kampe udspille sig, er inden for energiomstilling og de igangværende projekter om solcelleparker, energiøer, brintkorridorer etc. – projekter, der selvsagt sigter mod at mindske den globale opvarmning, men som samtidig render ind i konkrete problemer med, hvilken baghave de skal stå i, og hvor meget landbrugsareal og natur de må fortrænge. En gordisk knude, som kun synes at blive strammere for tiden.

Afvejning af fælles hensyn

Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Når man kommer ind i substansen og får skabt rum for fælles problemløsning, forsvinder de principielle modsætninger til fordel for afvejning af fælles hensyn.

Som professor ved Aarhus Universitet, Uffe Jørgensen har påpeget, kan der udtages betydeligt mere biomasse, hvis vi går over til flerårige planter, der udnytter solens energi hele året. Der er både plads til landbrug og dyrkning af biobaserede materialer til fx byggeriet.

Og historisk set har vi i lang tid været vant til at være nabo til energianlæg. Vindmøller, vandmøller og svedende heste og mennesker har lige indtil kulkræften og ikke mindst elektrificeringen været en synlig del af vores landskab.

Teknologiens følgevirkninger

Den pointe blev meget tydelig på sommerens cykeltur fra Bornholm til det sydlige Spanien, hvor jeg havde sat mig for at undersøge energilandskaber. En tur, der vidnede om, at den energi, vi skaber, skaber landskabet. Og om, at landskaber, formet af energien i henholdsvis muskler, vand, kul og olie, er væsensforskellige. Og at vores fokus i opstillingen til vedvarende energi ikke bør handle om vindmøllens placering, men derimod de følgevirkninger dens måde at producere og distribuere energi har for vores landskab.

Det afgørende nye ved bilen var ikke bilen i sig selv, men hele den infrastruktur og samfundsindretning, den afstedkom. Tilsvarende handler vedvarende energiomstilling og pladsudnyttelse om meget mere end vindmøller og solceller. 

Tiden er løbet fra, at alle hensyn er lige vigtige og lige meget. Der er kampe, der skal kæmpes for den planetære omstilling. Men det er (heldigvis) kampe, vi kun kan vinde, hvis vi tænker os om og finder løsninger på tværs af vidensområder og interesser. I kampen om pladsen er der brug for og plads til alle.