Brobygning i indeklimaet
Og hvad betyder det konkret? Det kan du læse om her, hvor centrale pointer fra de tre temamøder forhåbentlig gør dig klogere på strategiske indsatser, der har skabt forbedringer på indeklimaområdet.
Pointe 1: Godt indeklima skaber øget opmærksomhed – men det må ikke stjæle al opmærksomheden
- fra temamøde #1: Øget dokumentation – også på adfærden”
Her lå fokus, hvordan kommuner får dokumenteret både de hårde og bløde indeklimaforhold. En af konklusionerne var, at gennemgang og registrering af skolens bygninger ikke kun handler om at tjekke, om de er teknisk tidssvarende, men i lige så høj grad, om de er pædagogisk tidssvarende. Det kræver strategisk fokus at få den pædagogiske praksis til at passe med de fysiske rammer – også på nyrenoverede og moderne skoler.
Og i forlængelse heraf melder sig en naturlig diskussion om brugernes rolle i at skabe bedre indeklima. Er det gode indeklima noget, som brugeren slet ikke tænker over, fordi det bare fungerer? Eller skal brugeren altid agere som aktiv medskaber for det gode indeklima? Det findes der næppe noget entydigt svar på – heller ikke efter dagens præsentationer. Ikke desto mindre leverede de stadig interessante og meget forskellige perspektiver på forholdet mellem menneske og mursten, når det kommer til at skabe godt indeklima, der underbygger øget trivsel, koncentration og opmærksomhed i undervisningen.
Samtænkningen af tekniske og adfærdsmæssige løsninger kan på den ene side med til at fokusere opmærksomheden på indeklimaet, så der skabes en fælles bevidsthed om emnet, og på den anden side skabe mulighed for at rette opmærksomheden på helt andre ting – fordi tingene bare fungerer.
Det handler ikke om kloge bygninger eller kloge brugere, men om begge dele samtidig.
TEMAMØDE #1: ØGET DOKUMENTATION – OGSÅ PÅ ADFÆRD
Program:
- Rumvejleder og Aarhus Kommunes strategi for at forbedre indeklimaet i skolerne,
Christoffer Vengsgaard, Aarhus Kommune - Effektiv registrering af indeklima og erfaringer fra Silkeborg Kommune
Nicolaj Ladefoged Bøgh, Transition
Pointe 2: Ødelæg kassetænkningen
- fra temamøde #2: ”Helhedsorienteret indeklima på den lille og store skala”
Her lå fokus på konkrete tiltag og handlinger, og hvordan kommunerne fastholder helhedstænkningen – også når der foretages mindre renoveringer et skridt ad gangen.
En klar konklusion fra dagens arrangement er, at man så vidt muligt bør ødelægge kassetænkningen.
Det gælder både i forhold til faglighed, forvaltninger og finansieringsmuligheder, hvor kombinationen af forskellige indsatser og puljer er med til at skabe større effekt. Det ses bl.a. ved at indregne energioptimering og besparelser på vedligehold og på den måde få mere indeklima for pengene.
En tværfaglig tilgang til indeklimaet spiller med andre ord en central rolle for at skabe mærkbare forbedringer. Til dette temamøde var der gode eksempler på samtænkningen af brugere, bygninger og organisering – både når det gjaldt øget politisk opbakning, struktureret samarbejde på tværs af forvaltninger samt den daglige drift og vedligehold af kommunens skoler.
Det tværfaglige fokus blev også underbygget fra forskningens side, hvor der fremadrettet lægges fokus på kombinationen af forskellige indeklimaparametre. Det tyder nemlig på, at cocktail-effekten - når man forbedrer flere indeklimaparametre samtidigt - kan have øget effekt sammenlignet med isoleret set. Så også i forskningsverdenen foretager man brobygninger.
TEMAMØDE #2: HELHEDSORIENTERET INDEKLIMA PÅ DEN STORE OG LILLE SKALA
Program:
- Indeklimaværktøj og prioritering af renoveringsindsatser
Thomas Kjems Lyngvad, Silkeborg Kommune - Indeklima- og bygningsregistrering i Helsingør Kommune
Martha Katrine Sørensen, Teknologisk Institut - Organisering og samarbejde på tværs af forvaltninger i Esbjerg Kommune
Jan Hansen, Esbjerg Kommune - Forskningsbaserede anbefalinger for godt og læringsfremmende indeklima i klasselokaler
Pawel Wargocki, DTU
Pointe 3: Forankring af indeklimaet sker på mange niveauer
- fra temamøde #3: Indeklima i børnehøjde
Til det sidste temamøde lå fokus på viden om indeklimaet, og hvordan det ofte er svært at få på skoleskemaet ude i klasselokalerne. Fastlagte elev- og undervisningsplaner er ofte en udfordring, der kan være med til at øge afstanden mellem de gode indeklima-intentioner og de gode indeklima-handlinger. En god idé til undervisningsmateriale kan have lang vej gennem godkendelsessystemet – også selvom der er opbakning og engagement fra lærer og elever.
At de adfærdsmæssige tiltag også har lange tidshorisonter, bryder med den udbredte opfattelse om, at tekniske tiltag kræver lang tids planlægning, mens de adfærdsmæssige kan klares her og nu. Det var dagens præsentationer med til at understrege. De adfærdsmæssige tiltag er måske billigere i kroner og øre, men kræver ikke desto mindre andre og lige så krævende ressourcer.
Der er mange veje at gå for at indlejre det gode indeklima i skoledagen og gøre det til en naturlig del af hverdagen. Det handler i vid udstrækning om at tænke indeklima i børnehøjde – mere uklart er det måske, hvem der skal kigge op, og hvem der skal kigge ned – og hvilke strukturer, der skal rykkes ved for at skabe et fælles perspektiv og samlet indsats for bedre indeklima og sundt læringsmiljø.
Det kræver også brobygning – dels mellem pædagogiske og tekniske forvaltninger, men også brobygning mellem forvaltning og skole.
TEMAMØDE #3: INDEKLIMA I BØRNEHØJDE
Program:
- Forankring af indeklimaindsats og inddragelse af skolen
Line Ditlev Larsen, Dragør Kommune - Det zoneopdelt rum og forbedret læringsmiljø
Margrete Grøn, Arkitema - Indeklima på skoleskemaet
Charlotte Schunck, Albertslund Kommune