Udfordringer ved digitale innovationsforløb

Nok har de digitale formater vist sine styrker i bredden og tilgængeligheden af innovationsforløbene, samt en evne til at appellere til flere aktører, men de viser samtidig tegn på svagheder, når det kommer til relationsopbygning og grundlæggende sociale aspekter. Samtidig kræver de digitale formater anderledes forberedelse og trækker på andre ressourcer end de fysiske. En online workshop kan virke afgrænset, effektiviseret og sågar LEAN-ficeret, som vi beskrev tidligere, men alt det skal nok ses mere fra deltagers perspektiv end fra facilitators. For det stiller krav til forberedelsen at rammesætte en online workshop og bibeholde elementer fra de fysiske møder – elementer, som har vist sig at spille en vigtig rolle i innovationsforløbene. For de seneste par måneders online workshop tydeliggør også begrænsningerne ved de digitale formater.

1) Signing in

Der er fortsat nogle grundlæggende udfordringer, der endnu ikke er løst og som måske ikke skal eller kan løses. Ved den fysiske tilstedeværelse følger en naturlig ”signing in” og stillingtagen til, hvorfor man deltager, og hvorfor det vedrøre én. Fagligheden forsvinder ikke ved de digitale formater, men det personlige ejerskab kan være sværere at få øje på, og det får betydning på den lange bane, når det personlige engagement reduceres.

2) Det fælles sprog

Også i opbyggelsen af det fælles sprog, oplever vi begrænsninger. De virtuelle møder fordrer selvsagt ikke de samme former for interaktion som de fysiske, og det har betydning for den fælles forståelse hos deltagerne. Feedbackmekanismerne mellem deltagerne er ikke lige så stærke, og det er ikke altid til at vide, om man deler sin forståelse af emnet med de øvrige deltagere. At sidde bag skærmen og udfylde sine digitale post-its til en virtuel workshop, kan være med til at effektivisere processer og gøre det lettere at formulere sig for den enkelte. Og måske er det netop styrkelsen af det individuelle sprog, der sætter sine begrænsninger på det fælles sprog. De digitale formater frisætter individet, men hæmmer den kollektive forståelse.

3) Hvordan netværker man virtuelt?

Efter det fælles sprog kommer også den fælles handling. De digitale formater forpligter ikke på samme måde som de fysiske, og det bliver mere udfordrende at gå sammen om at lave løsninger. De forhandlingsmæssige aspekter bliver markant anderledes, og vejen til enighed kommer hurtigt til at ændre sig ved digitale formater. Netværksdannelsen og ejerskabet opstår ikke på samme naturlige måde, som ved de fysiske møder.

Så hvad skal man vælge?

Coronasituationen har på visse punkter føltes som et stort eksperiment, hvor vi skulle lære at samarbejde på nye måder. Nu er eksperimentet ved at stilne af, og konklusioner peger på, at vi vil mikse de digitale og fysiske møder i langt højere grad i fremtiden. Hvis vi henter inspiration i LEAN-tankegangen og anretter innovationsforløbene i kortere, hyppigere og mere målrettede bidder, kan flere af byggeriets aktører sidde med om bordet og arbejde med udvikling og innovation. Og det vil gavne byggeriets udviklingstankegang. Men vi skal holde gryden i kog.  

Det her har handlet om digitaliseringen af enkelte aspekter i denne runde. Det bliver fremover spændende at se, om der bliver videreudviklet på de elementer, som vi fandt svære i denne omgang; fx om yderligere udvikling af digitale hjælpemidler kan gøre dialogen mellem deltagerne bedre og mere naturlig og på den måde skabe bedre forudsætninger for relationsopbygning.

To årtier på to måneder

Vi må altså ikke glemme, hvad de sidste to måneders eksperiment har bragt med sig, og i hvor høj grad vi kan videreudvikle vores formater. De seneste tyve år har man snakket meget om fjernarbejde og digitalisering af arbejdsprocesser, men det var nærmest som om, der skete mere på to måneder under Corona, end der er sket i to årtier - i hvert fald med den del, der har med innovationsworkshop at gøre.