Fordele ved digitale innovationsforløb

Corona har på mange fronter tvunget os til at arbejde og ikke mindst samarbejde på nye måder, og i omstillingen fra det fysiske til det digitale, har vi skulle reflektere og analysere på delelementerne i vores innovationsforløb. Det har føltes som at deltage i et stort eksperiment, hvor vi alle har skulle vænne os til nye tilstande. Nu er eksperimentet ved at stilne af, og det er tid til at kigge på resultaterne.

1) Flere kan være med

For Smith handler resultaterne selvfølgelig om, hvordan man arbejder med innovation i byggeriet ved brug af de digitale formater. Kort fortalt har de digitale metoder været med til at bryde innovationsforløbene ned i mere afgrænsede og overkommelige bidder, som samtidig har virket mere spiseligt for byggeriets aktører, da de afgrænsede forløb på mange måder passer bedre til byggeriets processer og tendenser. For her er det svært at afsætte hele dage af til udviklingsforløb eller oprette specifikke afdelinger til at arbejde med innovation. De digitale formater har bragt innovationen tættere på byggeriets aktører, så flere kan være med. Det ser vi fx ved vores arrangementer, hvor vi generelt har oplevet en øget tilslutning som resultat af den øgede digitalisering. Overordnet set er det blevet lettere at deltage, og der er blevet mere tid til innovationen.

2) Der gik LEAN i innovationsforløbene

De digitale workshopformater kræver anderledes forberedelse og trækker på andre ressourcer end ved de fysiske. De er samtidig med til at forkorte overgange mellem oplægsholdere og skift mellem præsentation og øvelser. Sidst men ikke mindst har de digitale formater også effektiviseret opsamlingen, så vi hurtigere har kunne dele indholdet og rykke videre til næste fase. Kan man ligefrem tale om en LEAN-proces i innovationsforløbene og byggeriets udviklingstankegang? Fra nogle perspektiver kan man godt, for de digitale formater har på visse fronter effektiviseret og vist potentialer, som nok ikke var så åbenlyse førhen.  

3) Det digitale tænkeri

Man kunne være tilbøjelig til at sige, at de fysiske formater var nødvendige i udviklingsforløbenes tidlige faser, hvor dialogen mellem parterne var altafgørende. Det typiske billede har været, at de digitale formater kun var gode til hurtig koordinering og de rutineprægede udvekslinger, og var alt for begrænsende, når det kom til udveksling af forskelligartet information mellem fagligheder og på tværs af brancher. Så entydigt forholder det sig imidlertid ikke. Coronasituationen har på flere punkter vist, at det digitale ikke kun er til samlebåndet; det er også til tænkeriet.

Innovation i byggeriet kan godt finde sted ved brug af de digitale formater. Det foregår bare på nogle andre måder. Så hvis vi bliver i laboratoriet og sætter vores egne innovationsprocesser under mikroskop, tegner der sig nye observationer ved forskellige delelementer af forløbene.

Den del, der har at gøre med idéudvikling og fælles viden om en faglig problemstilling bliver ikke sværere. Der er faktisk dele af idéudviklingen, der bliver nemmere, og rent procesmæssigt kan folk have lettere ved af formulere sig på de digitale platforme.

Den fysiske workshop har nogle gange haft karakter af at give forrang til dialogen og selve workshopdelen, og mindre plads til det, der kom bagefter. Men med de digitale formater er opsamlingen blevet lettere og skabt bedre forudsætninger for at fastholde og forankre outputtet. Man kan hurtigere og mere effektivt skabe en syntese på baggrund af et workshopforløb, når alle led har foregået på den digitale platform.

Den anden side af sagen 

Der plejer som regel at være to sider af samme sag, og det gør sig også gældendende her. For hvad sker der, når vi bevæger os væk fra workshoplokalet og sætter os bag hver vores skærm langt fra hinanden? Det kigger vi nærmere på i næste blogindlæg.