Publikation

Visionsproces for Polyteknisk Museum, Moskva

Polyteknisk Museum, Moskva, står over for en totalrenovering og gentænkning af næsten 8000 m2 udstillingsfaciliteter. Med en placering i hjertet af Moskva, ønsker man et museum hvor videnskab, entreprenørskab og kunst smelter sammen og bliver en platform for inspiration og kreativitet. Museet vil formidle og videreudvikle den russiske forskningstradition og motivere nye generationer til at interessere sig for forskning og videnskab.

Smith skal sammen med ’All about A’ facilitere en visionsproces for bygherre, hvor russiske børn og unge gennem et inddragelses- og udviklingsforløb skal give input til museets indretning og faciliteter. Hvordan skaber man de bedst mulige rammer for at udvikle børns forståelse for og interesse i naturvidenskab? Hvordan bliver museet et levende læringsrum og hvordan formidler man videnskab i øjenhøjde med børn? Vi glæder os til at komme afsted og udvikle ideer sammen med russiske børn og unge.