Disruption og godt gammelt-år

Når politikere og ledere verden over kondenserer tidens væsentligste behov til et enkelt begreb, er der altid grund til at være på vagt. De – begreberne altså – er relativt lette at kende, eftersom de næsten altid pakkes ind som et uimodståeligt ”siciliansk tilbud”. Innover eller dø, red verden eller dø, del eller dø og nu – disrupt eller dø. Det minder mig om barndommens urimelige tilbud ”hænderne op eller bukserne ned”. Også den gang insisterede jeg (med ringe held) på, at der måtte være en tredje vej. Jeg køber ikke præmissen!

Når alle nu taler om disruption, og det skrives ind i regeringsgrundlaget med tilhørende disruptionsråd, så er der god grund til at overveje tilbuddet. For selvom begrebet tilsyneladende indskriver sig i kongerækken af magiske afløsere forklædt som forløsere, så skal vi passe på med blot at læne os tilbage og konkludere, at der er tale om ren kosmetik. Innovation med læbestift og mascara.

Disruption - smagsforstærker eller innovation

Disruption er nemlig ikke en gratis omgang, som vi med løs hånd kan smagsforstærke enhver pointe, der handler om innovation med. Begrebet har sin egen historie med oprindelse hos den amerikanske innovationsprofessor Clayton Christensen, som især har præget den amerikanske silicon valley tænkning. Senere har især den populære blog TechCrunch taget hånd om begrebet med sine ekstremt velbesøgte disruptkonferencer i Californien og i dag over det meste af kloden.

Når disrupt buldrer hele vejen fra Californien og ind i det danske regeringsgrundlag, så er der altså tale om et ekstremt sektorspecifikt begreb, som gøres til den linse, som hele verden skal ses igennem. Desværre fungerer meget af verden ikke som tech-branchen, ligesom det meste af tech-branchen ikke fungerer som silicon valley. Der er pokkers til forskel på ”barsmarksinnovation”, hvor der ikke er eksisterende løsninger, standarder og konkurrenter at forholde sig til og så ”systemisk innovation”, hvor nye elementer nænsomt skal indpasses i eksisterende strukturer.

Byggeriets små innovationer

Tag nu byggeriet. Her er vel ikke sket det store siden jernbetonen revolutionerede eller ja, disruptede branchen i begyndelse af forrige århundrede. Til gengæld er der sket rigtig meget småt. Og der sker til stadighed masser af små innovationer, som trinvis forfølger evolutionens logik frem for revolutionens. Man kan derfor godt frygte lidt for byggeriet, når man etablerer et disruptionsråd til at drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked med teknologien som afsæt og disruption som ledestjerne.

Det er næsten tragisk, at den historieløshed som disruptionen ånder igennem formentlig vil skygge for ethvert argument om, at tidligere tiders forsøg på at forudsige fremtidens arbejdsmarked har resulteret i meningsløse nedskæringer på kompetencer, som senere skulle vise sig at være en dyr mangelvare på arbejdsmarkedet.

Udtørrede kilder til innovation

Ser man specifikt på byggeriet, oplever man pt. konsekvenserne af et manglende fokus på erhvervsskolerne med et kæmpe kompetence- og innovationstab til følge. I år har vi afsluttet projektet Visioner i praksis, hvor vi gennem 11 cases viser, hvordan innovationen blandt praktikerne, dem der producerer, udgør et kæmpe potentiale for hele byggebranchen. I vores arbejde med byggeriets virksomheder oplever vi igen og igen, at kreativitet og faglighed hænger tæt sammen. Byggeriet er en særdeles innovativ sektor i forhold til at udnytte og omsætte ny teknologi eller viden til at skabe små forbedringer i ineffektive arbejdsgange eller produkter. Det er derfor, at Danmark skal være stærk på praksis. Som en af deltagerne i projektet Visioner i praksis har sagt det med antidisruptiv coolness: ”man skal vide, hvad der er for at finde fornyelsen.” Hvis vi blindt skærer produktionsleddet væk, så tørrer kilderne til teknologisk udvikling og velstand langsomt ud.

I en række projekter, hvor vi arbejder med klimatilpasning, er problematikken sat på spidsen. Hvis ikke vi uddanner flere VVS’ere, så ender vi for det første med at skulle skide i skoven. Og hvad værre er; så risikerer vi at miste grebet om en af tidens allervæsentligste udfordringer, nemlig konsekvenserne af klimforandringer og den tilhørende tilpasning, som skal sikre, at vores byer og samfund har den fornødne kapacitet til at holde vandet ude af huse og kældre.

Godt gammelt-år

Der er selvsagt stadig brug for innovation, men vi tror, at forståelsen som disruption skal akkompagneres af en forståelse, hvor innovation ses som en løbende tilpasning, som ikke udelukker, at det eksisterende gentænkes eller nytænkes i andre og mere frugtbare sammenhænge og konstellationer. Ikke alt gammelt er skidt, fordi det er gammelt.

Det være sagt, så står nytåret for døren. Der vil uden tvivl være nogle, der satser på den store nytårsraket, der med et enkelt brag sætter det hele på plads. Personligt vil jeg nok være mere optaget af, hvad der sker både før og efter midnat. Verden er ikke et (teknologisk) engangsknald.

Godt nytår. Eller skulle vi sige ”godt gammelt-år”?