Billedforbud version 2.0 – om formatets betydning for hvad vi kan tænke og sige

At der er billedforbud er en kendt sag! Men at det også omhandler akademikere, havde jeg egentlig aldrig tænkt over. Ikke desto mindre er det omtrent lige så svært at bruge visuelt materiale i en akademisk artikel, som det er at vise et billede af profeten i en arabisk sproget avis.

Det akademiske billedforbud var årsagen til, at rundt regnet 50 akademikere fra hele verden var samlet til en to dages konference om ”multimodality” (det at bruge flere udtryksformer) på CBS her i september. Smith Innovation havde fornøjelsen af at holde en ”key lecture” om byggeriets tradition for at kombinere tekst og billeder.

Sofie Stilling fortalte med afsæt i sit speciale om brugen af filmen i den arkitektoniske arbejdsproces – både som registreringsredskab og til at indfange de stemninger, som det hele et eller andet sted handler om, men som ofte er det første, der ryger i kolde diagrammer eller oversælgende renderinger.

Mit eget oplæg var en refleksion over både hvor mange udtryksformer og arbejdsredskaber, der benyttes gennem byggeriets værdikæde. Men også over, at disse synes at komme til kort i mødet med både de indledende politiske beslutningsfaser og igen senere i mødet med slutbrugerne. Vi mangler slet og ret et visuelt og levende sprog, som ikke handler om løsningen, men om behovene og hvad vores ønsker og drømme er.

Det var tankevækkende at være tilbage og holde oplæg på CBS i lokalerne lige ved siden af dem, hvor jeg skrev min ph.d – for første gang siden jeg holdt mit pre-defence for rundt regnet 15 år siden. Ikke bare fordi det var en reminder om. hvordan tiden går. Og ikke bare fordi jeg denne gang var castet i rollen som ”praktikeren” – vel og mærke praktikeren. der repræsenterede arkitektur og design!

Først og fremmest var det tankevækkende, fordi det satte ord på noget, der efterhånden står klarere og klarere for mig; At vores faglighed ikke så meget består i de teorier og begreber, vi har lært. Men i de arbejdsredskaber og udtryksformer, vi mestrer og er trygge ved. Og at mødet mellem fagligheder derfor handler om at finde udtryksformer, der tillader alle at komme til orde. Enten fordi det sker på neutral grund. Eller fordi man ved at veksle mellem formater sikrer, at alle fagligheder kommer på banen.

At udvikle byggeriet kræver, at vi udvikler den måde, vi udtrykker os på – ikke mindst i forhold til de tidlige inddragende processer. Ak ja, tænkt at det har taget 15 år og en ekstern keynote at få det til at stå helt klart.