Plads til vand, visioner og erkendelse

Da Randers Kommune udbød forundersøgelsen til byudviklingsprojektet ”Byen til Vandet” var det ikke alene et vigtigt skridt i byrådets ambition om at få Randers midtby koblet tættere til netop vandet med alt hvad det medfører af økonomiske, kulturelle, oplevelsesbaserede, handelsmæssige, naturforskønnende, infrastrukturelle og i det hele taget udviklende muligheder for den gamle middelalderby på kanten af å og fjord.

Udbuddet viste nemlig også noget andet, nemlig et (tiltrængt) fokus på selve processen. Som med så meget andet i livet har vi tit for vane at fokusere på resultaterne og løsningerne, når vi bliver sat overfor at skulle udvikle (det være enten os selv eller ’noget’).

Så i stedet for at fokusere på, hvordan vi skal udvikle, går vi straks til at tænke hvad, vi skal udvikle. Og sådan er det også, når vi (med de generaliserende øjne) ser på udbudspraksis (i byggeriet).

Derfor var det også inspirerende – og forhåbentlig også ansprorende for andre – da Randers Kommune udbød ”Byen til Vandet” som en forundersøgelse, der ”… forventes at munde ud i en skitsering af de forskellige scenarier på et overordnet planlægningsmæssigt niveau, og ikke i egentlige design af de fysiske anlæg.” Eller med andre ord: Lad være med at tro, at I kender svaret på opgaven, men giv os fundamentet til at kunne træffe (de rigtige) beslutninger.

Og det er netop med fokus på processen, at det giver mening for Smith at være med i det team, der nu har vundet forundersøgelsen. Og det er med fokus på udbuddets aktive tilvalg af processen, at vi ser en erkendelse hos udbudsgiver, der ikke alene giver værdi til projektet, men som også kan være en øjenåbner i forhold til gængs udbudspraksis.

Derfor vil vi også gerne sige tak til partnerskabet bag ”Byen til Vandet” for at insistere på at komplekse problemer kræver komplekse svar – og at løsninger ikke er noget man har, men noget man finder.

Billedkreditering: Copyright Total due, Morning Sun on Calm Waters (Explored), Flickr Creative Commons