Blogindlæg

Frygt ej hverken nye eller gamle udbudsregler

Der er ikke noget at frygte andet end frygten i sig selv. Nej, det er ikke en kommentar til den stigende Ebola-bekymring men snarere hovedbudskabet fra Arkitektforeningen og Bygherreforeningens fælles arrangement om udbud og udbudsregler den 21. oktober i Aarhus om EU's kommende udbudsdirektiv.

Der er udbudsregler. Og så er der udbudskultur. Og det er oftere kulturen end reglerne der er den egentlige årsag til udbudsforløb, hvor hverken forløb eller resultat står mål med de mange muligheder som de årlige milliardinvesteringer i byggeri alt andet lige bør rumme. Det er med andre ord ikke nogen naturlov at hyldemeter af udbudsmateriale og formalia så langt som øjet rækker skal obstruere bygherren og rådgivernes dialog. Modstand er der som bekendt nok af med økonomiske, finansielle og klimamæssige tipping points. Udfordringer der kræver at offentlige og private deler visioner og ikke mindst tillid til hinanden.

Og egentlig var det overraskende, hvor enige arrangementets godt og vel 30 bygherrer og rådgivere var om hvordan det gode udbudsforløb skal se ud. Vi ønsker konkurrence på indhold og ikke formalia. Vi ønsker en proces, hvor det særlige ved opgaven fremhæves og diskuteres – og hvor vi venter med rugbrødsarbejdet til vi er sikre på, at vi har fundet hinanden og løsningen.  Vi ønsker korte konkurrenceprogrammer og længere tid til at tænke os om. Vi ønsker at bygherren i sit udbud har et fast greb om ønskerne til funktion (drift inklusive) og et åbent sind i forhold til løsninger. Og at rådgiverne i konceptfasen holder fokus på indholdet og de ekstentielle overvejelser og ikke drukner bygherren i forførende animationer eller dræbende detaljeringer. Pointer der ligger helt i forlængelse med ambitionen for det udbudsforløb vi i samarbejde med Bascon har lavet for Aarhus Vand om Fremtidens Energiproducerende renseanlæg – en case som vi havde fornøjelsen af at præsentere på seminariet. 

EU’s kommende udbudsdirektiv trækker til trods for at det ifølge oplægsholder Claus Berg, advokat og partner i Viltoft, for rundt regnet ¾ deles vedkommende er gammel vin på nye (større) flasker i den rigtige retning. Dokumentationskravene mindskes indtil vinderen er fundet. Der gøres op med konditionshysteriet – at en rådgiver ikke får lov at være på en opgave, fordi han groft sagt har hilst på bygherren tidligere i forløbet. Og der åbnes op for øgede muligheder for forhandling mellem bygherre og alle de bydende (og ikke kun vinderen).

Men vi behøver altså slet ikke at vente på de nye regler for at skabe en mere intelligent efterspørgsel fra private og offentlige bygherrer. Mulighederne for udbudsforløb med plads til dialog, udvikling og med fokus på sagens kerne er her allerede. Selv for en offentlig bygherre – i hvert fald en bygherre der tør udfordre vanetænkningen, hvilket casen med Fremtidens Energiproducerende Renseanlæg vidner om. Variationen i udbudsformer findes. Det der mangler nu er at få dem frem i lyset og få en mere reflekteret tilgang til, hvilke udbudsformer der passer til hvilke opgavetyper. Og ikke mindst forsikre om, at det er i orden at have tillid til både kompetencer og intentioner hos bygherre såvel som rådgivere – især fordi et konkurrenceforløb typisk både har en indledende prækval og en efterfølgende detaljering.

Man plejer at sige at frygt avler frygt. I byggeriet vil det måske være mere præcist at sige at frygt avler ringbind og tilbudsforløb der er lige så omfattende, som de er distraherende. Og det er jo ærgerligt, især når det slet ikke er en juridisk nødvendighed, at det forholder sig sådan. EU's nye udbudsregler forventes at blive implementeret i Danmark i løbet af næste år. Arbejdet med at ændre udbudskulturen bør starte i dag.  

 

Billedkreditering: Zachary Korb, Flickr, Creative Commons