Forstadens fremtid – en samfundsfaglig vinkel
Vi har i samarbejde med OKRA, ACT, og Christensen & Co Arkitekter udviklet visioner for fremtidens erhvervsområde i Ejby. Planen Ejby Campus – fremtidens erhvervsområde vandt i juni i år den arkitektkonkurrence, udskrevet af Glostrup kommune og Realdania, om omdannelsen af Ejby Erhvervsområde til en urban lomme i forstaden.
For os vidner det om relevansen af at kombinere de arkitektoniske greb med en skarp samfundsanalyse. Smith har været optaget af, hvordan de ændrede efterspørgsels-og konjunktur forhold samt de nye vilkår for arbejdslivet spiller ind på udviklingen af erhvervsområdet. Hvilken betydning skal generationsskiftet på arbejdsmarkedet have for indretning af et erhvervsområde? Hvordan ser efterspørgslen ud hos supermarkedskæder og store virksomheder?
En vigtig del af udviklingen af visionerne for fremtidens erhvervsområde i Ejby har været en kortlægning af scenarier for fremtidens erhverv og en dybdegående analyse af de tendenser, der optager de potentielle erhvervsvirksomheder, der skal tiltrækkes området. Det har naturligt involveret et tæt samarbejde med erhvervsparter, investorer og fremtidige potentielle brugere af området – et samarbejde der har skærpet blikket for, hvordan det nye erhvervsområde i Ejby formår at skabe værdi og løfte forstaden.
Vi vil nyde solens stråler (eller regnfulde dage) i de byområder, der formår at spille sammen og afspejle med det omgivende samfund, og herved løfter både de kulturelle, grønne og erhvervsmæssige aspekter i byen. Fortsat god sommer!
Foto af Realdania
Tre tegnestuer blev i 2012 udvalgt af Realdania og Glostrup Kommune til at deltage i konkurrencen om omdannelsen af Ejby Erhvervsområde. OKRA, ACT, Smith innovation og Christensen & Co Arkitekter står bag vinder planen EJBY CAMPUS – Fremtidens erhvervsområde. Planen hvordan tre forskellige zoner - Byporten, Parken og Ejbyen - kan udvikles som rum til mange forskellige erhvervstyper.
Læs mere her: http://www.forstaden.dk/glostrup/Documents/Team_A_MAPPE.pdf