Grønne klynger har brug for gødning- og snak

Det er velkendt at klynger kan skabe vækst og udvikling. Og derfor bruges klynger i stigende grad som et erhvervspolitisk redskab. Og hvordan finder det politiske system, ikke mindst regionerne, så ud af, hvilke klynger der kan og skal satses på?  De kigger blandt andet på om klyngerne selv definerer sig som en klynge og eksempelvis har udpeget en klyngekoordinator. Det er altså en selvstændig forhindring for klyngeudvikling af bæredygtige ydelser inden for byggeriet, at leverandører af grønne ydelser i byggeriet ikke selv definerer sig i forhold til en klyngetankegang.

Resultatet er, at potentielle byggeklynger undervurderes Og at byggeriet i meget ringe grad har indskrevet sig i de udviklingsdagsordner, som Regionerne har åbnet op for.

Udviklingen er selvforstærkende. Jo mere moment andre klynger vinder, blandt andet som følge af den regionale støtte, jo svagere står byggeret. Region Hovedstadens nye forslag til erhvervsudviklingsstrategi for 2011-13, med dertil hørende idekatalog, lanceret 1. november 2010 er et godt eksempel. ”Erhvervsklynger” udgør et af de seks foreslåede indsatsområder, for som Region Hovedstaden rigtig skriver: ” Vi kan ikke være verdensmestre i alting”.

Og hvilke klynger nævnes der så i idekataloget ? ”Life Science”, ”den maritime klynge” og ”Fødevarer”! Ikke et ord om byggeriet, til trods for at det i samme katalog (side 4) nævnes at ”Regionen har et godt udgangspunkt, når det gælder viden om bæredygtigt byggeri, facility management, byggeprocesser, indlejret teknologi”.

Der er noget om (klynge)snakken – bare ikke i byggeriet!

 Foto: Denise Burt, www.elevator-design.dk