Fra ”pv til pc” – energien i synlighed

Synliggørelse og dermed virkeliggørelse har med andre ord et gevaldigt forandringspotientiale. Medicinalindustrien havde ikke været det den er i dag, hvis den ikke var lige så ihærdig med at opfinde diagnoser som medicin. Vin-industrien fik et boost da Parker skar igennem etikket-sludderet og indførte et let-forståeligt 100 point system. Og det er helt uundgåeligt at vi nu i byggeriet diskuterer diverse ordninger til at certificere og måle graden af bæredygtighed velvidende at enhver ordning fremhæver nogle aspekter og undertrykker andre (se også vores tidligere blogindlæg ”Ulven bider – ikke”).

Vi tror I Smith at ENERGI er et område med et særligt stort synlighedspotentiale – netop fordi vi i DK har  tradition for at gemme den af vejen. Vi producerer den i anlæg langt fra hvor den bruges. Vi graver rør og kabler ned. Vi gemmer og glemmer el-måleren i kosteskabet. Resultatet er naturligvis at vi nærmest kun lægger mærke til energien, når den en sjælden gang ikke er der.

Landbruget har erkendt, at det handler om at tænke i hele og synlige værdikæder. Det er blandt derfor at landbrugets organisationer har sponsoret hjemmesiden voresmad.dk, hvor man eksempelvis kan følge en kartoffels vej fra ”jord til bord”. Det byggede miljø har brug for det samme – vi skal som forbruger kende og kunne følge strømmens vej fra brændselscelle til kontorcelle, fra pv til pc!

Der findes i dag en lang række initiativer til at øge den vedvarende energiproduktion, optimere distributionen (ikke mindst sammenhængen mellem energisystemer) og mindske forbruget. Seneste skud på stammen er ”Green Labs DK” under Energistyrelsen, der støtter  etablering af storskala testfaciliteter til demonstration af nye klimateknologier. Vi stemmer i Smith for at man rykker et af testcentrene ud til Ørestaden og udsætter den for et ordentligt skud humanistisk forskning. For hvad vil det egentlig ske, hvis vi fokuserede mindre på teknikken i sig selv og mere på hvordan mennsker individuelt og ikke mindst kollektivt forstår, oplever og bruger den?

Mulighederne – også på det helt konkrete plan - er i hvert fald mange. Hvad nu hvis elmåleren stod og glødede alt efter forbruget (ledninger der skifter farve med strømforbruget findes allerede)? Hvad nu hvis vi var medejere af andelsenergiselskaber, hvor vi sammen drev lokale energiparker – og naturligvis blev aflønnet alt efter effektiviteten i både produktion og forbrug? Hvad nu hvis afregningn af energiforbrug skete på en (ubureaukratisk) daglig basis, så sammenhængen mellem adfærd og forbrug stod lysende klart.

Gør energien synlig. Det er der energi i!