Outsourcing og offshoring af rådgiverydelser

The Tradability revolution er det blevet kaldt. Det, at man i stigende grad kan handle med videnstunge serviceydelser som var de fysiske produkter. Og at outsourcing (at flytte produktion til andre virksomheder) og offshoring (at flytte produktion til andre lande) derfor i disse år skifter fra flytning af produkter til flytning af viden.

Effekten af dette kan næppe undervurderes. Tag bare FLSmith der i løbet af 10 år er gået fra ganske få til ca. 3000 ingeniører og teknikere ansat i Indien. Og det er ikke rutineopgaverne som offshores – FLSmith flytter i stigende grad også R&D funktioner fra Danmark til Indien. Lewin & Peeters (2006) påpeger på baggrund af en større international undersøgelse at dette er en gennemgående tendens på tværs af brancher – mest af alt vækster offshoring af research, HR og ingeniørarbejde.

Vi er med andre ord for længst forbi det punkt, hvor sourcing og offshoring alene eller primært handler om udflytning af fysisk produktion til lavtlønsområder. Væsentlige drivere i dag er at få adgang til kapacitet og viden, der ikke kan opdrives herhjemme.  Og det er derfor stadig sværere at fastholde tanken om, at det er en naturlov, at det kun er de kedelige opgaver der ryger udenlands mens vi sidder tilbage med de sjove innovationsopgaver i Danmark.

Vi har svært ved at få øje på de faglige grunde til at byggeriet ikke vil blive omfattet af denne udvikling. Og vi har af samme grund svært at forstå, at emnet ikke optager byggebranchen og dens virksomheder mere. For ærlig talt, udsigten til at danske arkitekt- og ingeniørfirmaer fremover reduceres til et lokalt salgskontor for arbejde, der udføres hurtigere, billigere og mere kompetent andre steder på kloden burde nok kunne holde en hjemlig virksomhedsejer eller to vågen om natten.

Vi tror i Smith på, at det er virksomhedernes beredskab til at forstå og handle på internationaliseringens dynamikker og begrænsninger, der afgør, om gevinsterne bliver større end ulemperne. Og vi tror derfor, at det er på høje tid, at virksomhederne og de rammeskabende aktører indenfor byggeriet stiller skarpt på problematikken. Der er brug for forskning, analyser i kombination med virksomhedsdrevne udviklingsprojekter.

Fastholdelsen af en international konkurrencedygtig dansk rådgiverbranche indenfor byggeriet kræver til en svar og handling på især følgende spørgsmål:

-         Lokalisering: Hvortil og til hvem skal der hhv outsources og offshores?

-         Konkurrenceevne: Hvilken komparativ fordel har rådgiverne på virksomheds- og klyngeniveau? Og hvordan påvirkes denne ved udflytning af aktiviteter?

-         Vidensoverførsel: Hvilken viden skal overføres hvordan?

-         Ansvarlighed: Hvordan kan danske rådgivere tage del i den internationale arbejdsdeling på en ansvarlig måde således at virksomhedernes troværdighed og brand fastholdes og styrkes?

Spørgsmål er der nok af. Det må være på tide med kvalificerede svar. For hvorfor ikke udnytte ”The Tradability revolution” til at fokusere på kernekompetencer og dermed skabe unikke oprindeligt danske men på sigt internationale rådgivningsvirksomheder, der afsætter sin viden på hidtil uhørt global skala?