Flydende og fast- håndbog til udvikling af klimatilpasningsløsninger med merværdi
Målet med håndbogen "Flydende og fast" er at styrke den danske 'bygge- og vandbranches' evne til at udvikle og markedsmodne de klimatilpasningsløsninger, som vores byer er så afgørende afhængige af. Som en metodeopsamling på Realdanias Klimaspring kampagne videregiver bogen praksisnære erfaringer fra de gennemførte prejektforløb (den indledende afprøvning af idéen) som inspiration til andre, der står over for at ville gentænke forholdet mellem vand og by og drive en kommerciel udvikling af nye løsninger til håndtering af regnvand i tætte, eksisterende byområder.
Bogen er tiltænkt kommuner, forsyninger, virksomheder og rammeskabende aktører, der enten ønsker at igangsætte, udvikle eller understøtte udviklingsprojekter samt alle, der generelt vil vide mere om klimatilpasning og klimatilpasningsløsninger med merværdi - altså en kvalitet der ligger ud over løsningen af selve oversvømmelsesproblematikken.
I gennemgangen af innovationsforløbets faser kan du bl.a. finde gode råd til, hvordan du sætter det rigtige hold, hvordan du stiller de "rigtige" spørgsmål for at drive udviklingen og hvordan du strukturerer dine idéer til et færdigt koncept, som andre vil investere i.
Ud over metoder og erfaringer indeholder håndbogen også helt konkrete værktøjer til, hvordan et udviklingsforløb faciliteres.