Event

Dialogmøde - Veje til biobaseret byggeri

Hvordan kan vi bane vejen for brugen biogene materialer i byggebranchen? Det undersøger Realdania-indsatsen ‘Veje til biobaseret byggeri’, og i forbindelse med næste projektfase inviteres du til dialogmøde.
kl. -

Vær med når vi løfter sløret for den samlede programmering for næste fase af Realdanias Initiativ Veje til biobaseret byggeri. Det sker d. 30. september i København eller online. Du vil blive klogere på, hvordan initiativet skal få flere biobaserede byggevarer som f.eks. græs, hamp og halm ind i de danske bygninger og ikke mindst den danske produktion. For den danske muld gemmer på potentialer og bæredygtige materialer, men den må forvaltes med omhu. Målet er dermed, at vise hvordan omstilling af landbruget og dyrkning af afgrøder kan bidrage til et mindre CO2-tungt byggeri, og samtidig bevare og skabe arbejdspladser rundt omkring i landet fremover.

Mødet giver mulighed for at deltage i samtaler, der forbinder landbrug, skovbrug, produktion og byggebranchen. Vi vil være tilstede sammen med eksperter og brancheaktører fra indsatsens projektgruppe.

Deltagere:

  • Artelia
  • BUILD (Aalborg Universitet)
  • CINARK
  • Københavns Universitet
  • JAJA Architects
  • Aarhus Universitet

Læs mere om projektet Veje til biobaseret byggeri