Boligselskabet fsb har indgået et strategisk partnerskab med HJEM
Teamet består således af en entreprenør, arkitekt, rådgiver og procesfacilitator - fire erfarne partnere, der byder ind med hver deres spidskompetencer for at forbedre byggeriets processer inden for renovering af almene boliger. Det vil i sidste ende betyde bedre hjem for den 1/6 af danskerne, der bor alment. Så hvilket bedre navn til partnerskabet end ”HJEM”.
Fsb’s kontorer ved Rådhuspladsen bliver også et slags andet hjem for Smith Innovation i kraft af partnerskabet. Her vil vi være aktivt til stede og sikre en systematisk tilgang til udviklingen, så de gode idéer bliver grebet med det samme og omsat til ny og bedre praksis – både i byggeprojekterne og i det færdige byggeri. Og det er også her gentagelseseffekten kommer ind i billedet.
Som partnerskabsudvikler er Smiths rolle at sikre læring og vidensdeling på tværs af faglighederne i Partnerskabet. Et partnerskab som ”HJEM” giver unikke muligheder for gentagelser og for at skabe udvikling og innovation på området. En stor del af vores arbejder bygger også på Adam Smiths tanker om gentagelser som en forudsætning for specialisering som igen er en forudsætning for læring og innovation. Det er noget at det, vi bygger vores identitet på, og derfor er vores navn også en klar reference til ham.
Noget andet, der er lige så høj grad er en del af vores dna, er samarbejdet på tværs af sektorer. I ”HJEM” skal Smith kigge på tværs af de bygge- og renoveringsprojekter, fsb står overfor, så der skabes enestående muligheder for at forbedre byggeriets processer og skabe bedre rammer. Hvis målet er værdiskabende byggeri og bedre hjem til beboere, skal byggeriets værdikæde også under luppen. Der skal bygges bro mellem branchens fag og led i værdikæden, og der skal skabes muligheder for, at alle kan byde ind med idéer. Det gælder også de stemmer, der nogle gange drukner i byggelarmen. Derfor er det heller ikke lige gyldigt, hvem der kigger gennem luppen.
Heldigvis er Smith på hjemmebane, når det kommer til den slags opgaver. Og vi har set effekten af vores innovationsmodel bære frugt, hvilket også har høstet en del anerkendelse. Procesprisen ved sidste års Building Awards gik til det strategiske partnerskab Vandpartner, der bygger på innovationsmodel udviklet af Smith. Vi er stolte af det store skulderklap og klar til at arbejde videre med noget af det vi brænder allermest for – nemlig at skabe unikke rammer der gør, at vi i fællesskab bliver klogere og kan gøre tingene bedre.
Læs pressemeddelelse her