En podcast til din weekend: Smith genbesøger Byens Podcast
I det Realdania-støttede projekt Veje til biobaseret byggeri har Smith og samarbejdspartnerne Artelia, JAJA Arkitekter, BUILD, Det Kongelige Akademi og CINARK i godt et år undersøgt og afsøgt farbare veje for etablering og skalering af biobaserede værdikæder til byggeriet.
Fra hvorfor? til hvordan? og om "løsningen der ligger ligefor"
Tilbage i efteråret 2024 markerede vi afslutningen af første fase og afrapporteringen af denne med et åbent dialogmøde om projektets næste skridt. Samtidig gæstede vi, i kraft af Mikkel Thomassen, Byen podcast – en podcast produceret af Byens Netværk – for at diskutere fremtidens byggeri og krydsfeltet mellem landbruget og byggebranchen. Det blev til afsnittet: Hvorfor skal vi bygge biobaseret?
Nu kan du lytte til den opfølgende episode: Hvordan gør biomaterialer en forskel?, en tværfaglig diskussion faciliteret af Mikkel Thomassen. Med deltagerne Kirstine, Lars og Steffen, som på hver deres måde har været frontløbere i at fremme den biobaserede omstilling og det bæredygtige byggeri, stiller podcasten skarpt på "løsningen der ligger ligefor" -at gå fra gravet til groet, og dyrke de materialer, vi har brug for.
Find linket til begge afsnit nedenfor.
I podcasten medvirker:
- Kirstine Bendtsen, projektudvikler, AKF Holding
- Lars Keller, direktør, EcoCocon Danmark
- Steffen Maagaard, markedschef for bæredygtighed, Artelia
- Vært: Mikkel A. Thomassen, CEO, Smith Innovation