Klimatilpasning – fra forskning til praksis

Forskere, praktikere, politikere og erhvervsfolk fra hele verden har i denne uge været samlet på den internationale konference om klimatilpasning, Adaptation Futures 2016, for at diskutere, videndele og lade sig inspirere af fremtidens løsninger og udfordringer for klimatilpasning. Og for at udvikle partnerskaber og skabe videns- og erfaringsudveksling på tværs af sektorer og landegrænser med det formål at sætte fokus på samspillet mellem forskning og kommerciel udvikling af klimatilpasningsløsninger.

Som konsulentfirma, der arbejder med klimatilpasning, var Smith inviteret til at holde et oplæg på konferencen under temaet ’Klimatilpasning som innovations- og markedsmulighed’ med fokus på, hvordan vi i regi af Klimaspring arbejder med at udvikle klimatilpasningsløsning og herunder integrere forskning og ny viden i kommercielle udviklingsforløb.

Offentlig vs. privatdrevet innovation
Og netop mødet mellem forskere og praktikere var en central diskussion under konferencen, hvorfor der bl.a. også blev sat fokus på, hvilken vidensudveksling, der er behov for, og hvordan man kan styrke samspillet mellem den offentlige og private innovation. Her er en væsentlig pointe dog, at der er stor forskel på, hvor veludviklet og integreret klimatilpasning er som dagsorden både på de europæiske markeder, men også mellem Vesten og udviklingslandene, hvorfor der naturligvis også vil være stor forskel på, hvor behovet for udvikling befinder sig. Derfor var en af de hovedpointer, som Simone Kongsbak, specialkonsulent i Smith, præsenterede på konferencen, at der er behov for at skelne mellem de tidlige og sene faser i forhold til, hvornår og i hvilken rolle forskning kan indgå i udviklingen af klimatilpasningsløsninger.

Hvor de tidlige faser handler om politisk planlægning og identificering af udfordringer og potentialer, handler de senere faser om projektet og de konkrete produkter eller services, der kommer ud af det. Derfor er vores pointe også, at den offentligt drevne forskning er primær i de tidlige faser, mens den får mindre betydning i de senere faser, hvor der ikke er behov for ny viden, men for at kombinere viden i den kommercielt drevne udvikling.   

Behov for dokumentation
Med andre ord skifter forskningens rolle karakter over tid, og hvor den indledningsvist tjener det formål at give os viden om, hvordan klimaudfordringerne påvirker os og ændrer samfundet, så er der i den sene faser behov for, at forskningen og vidensinstitutionerne kan finde anvendelse og indgå på kommercielle vilkår. I takt med at klimatilpasning i højere grad bliver implementeret, vil der være behov for at dokumentere effekten af klimatilpasningsindsatsen og -løsningerne. Men netop denne del er der endnu ikke et særligt stort fokus på blandt forskningsinstitutioner.

Udfordringen – og ikke mindst potentialet – er derfor at få vidensinstitutionerne til (i højere grad) at interessere sig for at opsamle best practice i forhold til at kunne dokumentere, hvad der virker og ikke virker. Det vil ikke alene give vidensinstitutionerne en større rolle i den sene udviklingsfase, men vil også linke forskningen tættere med praksis. Og i sidste ende være afgørende for, at de klimatilpasningsløsninger, der ser dagens lys også har bevist deres effekt, når de rammer markedet.

Omvendt giver mange klimatilpasningsløsninger kun mening, når ’fundamentet’ er på plads, og forskningen spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at modne (det politiske) marked.   

Konferencen Adaptation Futures 2016 fandt sted fra den 10.-13. maj i Rotterdam, Holland og afholdes som led i det globale forskningsprogram, Global Programme of Research on Climate Change Vulnerability, Impacts and Adaptation (PROVIA). I år var det fjerde gang, at konferencen blev afholdt – denne gang med værtsskab af Europa Kommissionen og den hollandske regering. Konferencen havde mere end 1.600 deltagere fra 102 lande.