Lokale produktionsfællesskaber - en eftertanke

Billede: Realdania

Realdanias omfattende undersøgelse leverer overbevisende argumenter for stedets og de sociale relationers betydning for danskernes trivsel. Hvordan vi bor, hvem vi bor sammen med og hvor godt vi kommer ud af det med naboen, betyder i de fleste tilfælde mere for vores livskvalitet end eksempelvis indkomst, formue, køn eller landsdel. 

Med Hollands biobaserede omstilling in mente kan vi føje endnu en dimension til stedets og de sociale relationers betydning: at de er en forudsætning for bæredygtig omstilling af byggeerhvervet. Eller sagt anderledes: sociale relationer har betydning, ikke bare for vores bo- og fritidsliv, men også vores erhvervsliv. Især når nye måder at producere og bygge på skal udvikles samtidig hos landmand og håndværker.  

Det er en misforståelse, at små problemer løses lokalt, og store problemer løses globalt. Store problemer løses lokalt. Det er her man har tætheden i netværksrelationer, der muliggør kollektive skift i adfærd samtidigt. Det er her, at man har tilliden og tålmodigheden til at blive enige på tværs af interesser og vidensdomæner. Det er her, at systemiske udfordringer kan finde systemiske svar.  

Som Frits Andersen betoner i hans bog om øer, kan det lokale (især øer) være ”ideelle studieobjekter for en multitværfaglig og holistisk forskning, der betragter øer som laboratorier for biologisk evolution og social og kulturel udvikling, specielt som testcases for bæredygtighed”. Ikke ulig det der i Realdanias rapport betegnes ”Langelandseffekten” – at Langeland, som en humlebi, ligger i top målt på livskvalitet til trods for en bundplacering på økonomiske og sociale parametre.  

Forandringen starter lokalt. Markeder starter som sociale organiseringer (også selvom vi næsten har glemt det i dag, og mainstream-økonomi har gjort sit for at fortrænge denne pointe). Og derfor skabes nye markeder der, hvor der er eksisterende sociale relationer at bygge på. 

Markeder starter lokalt. Men slutter de også lokalt? Eller vil standardiseringen af produkter og transaktioner drevet af skalering gradvist gøre markedet globalt og dermed stedsløst, sådan som vi kender det fra modne markeder, eksempelvis markedet for konventionelle byggematerialer? Et synes sikkert at dømme fra vores virksomhedsbesøg i Holland: Skala tæller også for biobaserede produkter. Optimering gennem styktal slår i sidste ende optimering af det enkelte produkt (med lavt styktal som afledt effekt), når det handler om pris, kvalitet og effektiv brug af materialerne. Dun Agros hovedmarked var standardiserede støjskærme i hamp til vejvæsnet og ikke projekteringstunge helvægselementer til byggerier. Hørpladeproducenten FAAY - der i snart 30 år har optimeret deres produktion af interiørplader af hamp til blandt andet IKEA - var et imponerende studie i automatisering og minimalt spild. 

Lokalt er ikke det det samme som håndholdt.  Men måske skalaen for fremtidens biobaserede produkter alligevel er en markant anden end dagens globale markeder. Af flere grunde: 

• Det er mindre teknologi- og investeringstungt at lave produkter, der bygger videre på iboende egenskaber i afgrøder (eksempelvis at benytte den stivhed og isoleringsevne der allerede er i halmstrå fremfor at lave isoleringsmaterialer ud af sten). 
• Kravet til robuste og gennemskuelige forsyningskæder er stigende – Vi ønsker som samfund i mindre grad at være afhængige af leverancer, der kommer fra dele af verden, som vi ikke deler værdier eller interesser med.   
• Glæden ved materielle goder er aftagende, jo rigere vi bliver (som det også påpeges i Realdanias analyse) – som Marx var inde på, indebærer en udbredt arbejdsdeling både en fremmedgørelse overfor arbejdet og en ligegyldighed (”fetichisme”) overfor produkterne.  I dag synes mening oftest at være den største knaphedsfaktor, hvorfor vi netop bør tilrettelægge vores produktion efter den.  

Fremtidens markeder er regionale snarere end globale. Vi har brug for lokale fællesskaber – også i den biobaserede omstilling af byggeerhvervet.  

-- 

Kilder: 

”Vores livskvalitet – hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere”, Henrik Mahncke og Meik Wiking, Realdania 2025.  

”Sydhavsøen – nydelsens geografi”, Frits Andersen, Aarhus Universitetsforlag 2018