Nyhed

Smith er udvalgt i konkurrence om ny bydel i Aarhus

Skrevet af
Dato
28.10.2016
Smith skal sammen med Vandkunsten, LABLAND, Dansk Energimanagement & Esbensen og Ph.d Anne Tietjen udvikle et nyt byområde i Aarhus Midtby. Vi glæder os meget til at komme i gang med parallelopdraget og til at lægge fundamentet til en velfungerende bydel og en berigende udviklings- og inddragelsesproces

Efter 80 år som Amtssygehus skal området ved Tage-Hansens Gade omdannes til et nyt bykvarter i midtbyen af høj arkitektonisk kvalitet og med gode boliger til omkring 2.500 aarhusianere i alle aldre. Området skal åbnes op mod omgivelserne, Amtssygehusets kulturmiljøer skal give området identitet og mikroklima, arkitektur og uderum skal spille sammen med mobilitet for og skabe rammen om det gode liv.

Vi har som team lagt stor vægt på en solid organisation og en stærk tværfaglig projekt- og procesledelse, fordi vi tror på at dialog og faciliterede samarbejdsprocesser er nødvendige, for at den viden og nyskabelse som genereres i parallelopdraget, bruges aktivt og videreføres til det udførte projekt. Aarhusianerne har allerede spillet en aktiv rolle i omdannelsen, og vi ønsker, at den involvering skal fortsætte med udgangspunkt i en systematisk arbejdstilgang, der holder fokus på at indfri Aarhus Kommunes og borgeres visioner.

De andre teams i parallelopdraget er Team Gehl Architects og Team Sleth