Nyhed
Strategisk partnerskab har fødselsdag
Dato
26.03.2021
I 2 år har det strategiske partnerskab fsb HJEM samarbejdet på tværs af traditionelle faggrænser og projekter om at løse en række renoveringsprojekter og nybyggerier for fsb, som med sine 13.000 ungdoms-, familie-, og ældreboliger er Københavns største almene boligorganisation.
Som partnerskabsudvikler er Smith Innovation en del af fsb HJEM sammen COWI, NCC, RUBOW arkitekter og fsb. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde, hvor vi sammen bringer erfaringer, erkendelser og positive oplevelser ind i hverdagen og hvert enkelt af de projekter, vi udvikler sammen.
I videoen kan du høre den operationelle ledelse fortælle om tanker og effekter af det strategiske partnerskab. Hør bl.a. om partnerskabets specialdesignede porteføljestyringsværktøj, som sammen med evalueringsmodeller er med til at sikre de gentagelseseffekter, der er centrale i et strategisk partnerskab, og som er med til at skabe bedre byggeproces og løbende forbedringer på hvert enkelt projekt.