Nyhed

Vidensudflugt sammenkobler dagsordner

Dato
11.10.2022
Den 30. september afholdte vi første udgave af vores nye koncept om vidensudfugter. Deltagerene repræsenterede både ingeniører, arkitekter, kommuner, rådgivere og producenter. Vidensudflugten blev dermed et casenært arrangement, der bragte mange fagligheder sammen om et fælles emne.

Vidensudflugt-konceptet er en konkret og håndgribelig tilgang til at sammenkæde forskellige dagsordner, hvilket den 30. september var er godt eksempel på. Her handlede det overordnet emne om bæredygtig byfortætning – et emne som blev konkretiseret ved at se på udviklingen af klimavenlige støjskærme. De kan nemlig være med til at mindske støjgener og gøre det muligt at bygge tættere på fx støjende infrastruktur, så man på den måde kan fortætte byer og udnytte flere arealer til beboelse.

PileBygs støjskærme, som var omdrejningspunktet til denne vidensudflugt, har i flere tilfælde også klimavenlige funktioner, der fx er med til at højne biodiversiteten og udnytte regnvandet, så de også bidrager til byernes skybrudssikring og overordnede klimatilpasning.

Vi er godt i gang med at finde næste vidensudflugt, der – lige som PileBygs støjskærme – kan give nye, konkrete perspektiver på både muligheder og udfordringer ved bæredygtig byfortætning.

Vil du høre mere om koncepter eller har gode forslag, skal du endelig ringe eller skrive til Smith.