Projekt

Innovationsstrategi for TRUST konsortiet

Kunde
TRUST-konsortiet
Projektperiode
2018

Udfordring:

Partnerskabet ”ByK med TRUST”, bestående af syv moderorganisationer, er organiseret således, at de i en fire-årig periode skal varetage den store portefølje af skole- og institutionsprojekter i Københavns Kommune, der i disse år eksekveres. 

Det gentagne samarbejde giver helt andre og bedre muligheder for at arbejde systematisk med læring og innovation. Ved at se på tværs af de enkelte byggeprojekter og anskue projekterne som en portefølje bliver det muligt at identificere gennemgående udfordringer og dermed dele viden såvel som omkostninger på tværs af projekterne. Rammeaftalen med Københavns Kommune åbner således for, at de løbende forbedringer gradvist kan suppleres med mere grundlæggende (radikal) innovation.

Den løbende og radikale innovation forudsætter, at der skabes det nødvendige rum til læring og udvikling. Når der skal arbejdes med nytænkning, kan der være behov for at "pause" den måde, byggeprojekter normalt bliver styret på, så der for en tid bliver både mentalt og praktisk tid til at tænke løsninger, som måske ikke har en gevinst her og nu, men har det på længere sigt. Derfor er der behov for en innovationsmodel og en innovationsstrategi. 
 

Forløb:

Smith har for TRUST-konsortiet faciliteret en strategi-workshop, og på den baggrund har vi udarbejdet en innovationsstrategi, som indeholder innovationsudfordringer og -principper, der skal løses for at sikre en langsigtet innovation og læring. Innovationsstrategien er udformet på en måde, så den inviterer hele branchen til at tage del i innovationsarbejdet.  

Resultat:

Innovationsstrategien bygger på syv innovationsprincipper og formulerer otte konkrete innovationsudfordringer.