Project

Konceptuel markedsanalyse for Urbanplanen

Client
Boligforeningen 3B
Project duration
2016-2017
Smith har lavet en konceptuel markedsanalyse for boligforeningen 3B med henblik på at afdække, hvordan et erhvervsareal kan disponeres og finansieres, så der både er økonomisk sikkerhed og så arealerne bidrager til de overordnede mål og ønsker for udvikling i Urbanplanen.

Siden 2003 har Boligforeningen 3B, Københavns Kommune, beboere, organisationer og institutioner i lokalområdet samarbejdet om at revitalisere Urbanplanen. Som led heri indgår udvikling af området omkring det tidligere Solvangcenter, og et udisponeret erhvervsareal, som gerne skulle tilføre stedet en ny og særlig identitet.

Formålet med den konceptuelle markeds- og fundinganalyse var at indfri områdets forretningsmæssige potentialer med udgangspunkt i et stærkt og velargumenteret koncept og tidlig dialog med kommercielle og filantropiske aktører. Et koncept som også indfrier de overordnede mål om at skabe sammenhæng mellem bymiljøer i området og mindske sociale skel.

Med afsæt i en 360 graders analyse har Smith kortlagt potentialerne i områdets fysiske, finansielle, menneskelige og politiske ressourcer. Analysen indbefattede fysisk konceptualisering, analyse af funding- og markedsmuligheder, opstilling af businesscases samt målrettede kvalitative interviews med eksperter og aktører inden for erhvervsudvikling med henblik på at forstå, inddrage og fastholde et fremtidigt engagement.

For at forstå hvordan det lokale og konkrete sted sættes i scene, er det nødvendigt at inddrage mangeartet, lokal viden såvel som viden udefra, da det er i kombinationen af "det kendte" og det nye eller "fremmede", at de spændende løsninger opstår. Denne inddragelse af viden udefra forudsætter, at de specifikke problemstillinger formuleres i en form, der er mulig for andre at tilgå. Netop denne oversættelse af problemstillingerne, så mange fagligheder kan komme i spil, var afgørende for, at vi kunne skitsere fem udviklingsspor for området, som blev grundlag for en efterfølgende beslutningsproces og fondsansøgning, hvor Boligforeningen 3B valgte at gå videre med et “politisk” legitimeret hovedspor.