News

Tak for en god Vandkamp

Date
31.01.2020
Nogle gange kræver nye samtaler, at man starter nye steder. Derfor startede vi det første arrangement om vand-møder-by i vandtårnet i Brønshøj med forfatter Mette Moestrup og hendes dryppende lydcollage af et digt tårer. Ikke fordi, vi skal flæbe over, at urbanisering og klimakrise tvinger os til at tænke vand og by sammen på nye måder. Tværtimod. Det var en vigtig reminder om, at forandring må bunde i både analyse og ømhed – at skabe (samtaler om) fremtidens vandkloge byer kræver både viden og poesi.

At tænke, udvikle og arbejde på tværs af fagligheder er aldrig nemt. Heller ikke når det gælder om mødet mellem professionelle aktører inden for vand og by.

Inden for litteraturen om produktudvikling taler man om grænseobjekter. Altså ting eller begreber, der gør, at man kan udvikle løsninger på tværs af mange ekspertområder. Arrangementets anden halvleg - i form af oplæg og debat - var en afsøgning af, hvor disse grænseobjekter er mellem vand og by.

Verdensmål som grænseobjekt

De kan fx ligge i FN’s verdensmål, hvilket var en gennemgående pointe i oplæggene fra Miriam Feilberg, DANVA og Annette Blegvad, UIA2023. De 17 mål og tilhørende 169 delmål har skabt et fælles sprog, som tales på tværs af faggrænser og ekspertområder. Så det er næppe nogen overraskelse, at verdensmålene har en afgørende betydning for samtænkningen af vand og by. Verdensmålene skal også ses som en samlet pakke, hvor samtlige mål og delmål er forbundet på den ene eller anden måde. Der er med andre ord behov for at tale i verdensmål - det er den måde at tale på, som gør nye møder mulige.  

Det cirkulære som grænseobjekt

Karina Topp fra Aarhus Vand kom ind på flere konkrete projekter, hvor tankerne om det cirkulære og vandets kredsløb fungerede som grænseobjekt. I oplægget var der tilbageblik til voldsomme oversvømmelser, som har været svære at vaske væk fra hukommelsen. Hvis ”ude af syne” er det samme som ”ude af sind”, må det modsatte vel også være gældende. De seneste tre årtiers skybrudshændelser har fået vandet ind i vores synsfelt og op i vores bevidsthed. Vandet har bredt sig over store områder og flydt over grænser, og de enorme vandmængder har været en stærk visuel markør, som fortæller os, at løsningerne nødvendigvis også må findes på tværs af ekspertområder og faggrænser. Samarbejdet og det lokale engagement vil skabe dialog og muliggøre nogle vigtige møder.

Digitale redskaber som grænseobjekt

Hos Søren Hvilshøj fra Rambøll var det tydeligt, at grænseobjektet udgjordes af de digitale redskaber. Der investeres massivt i dem i disse år, og de kan mere og mere. Både de by- og vandfaglige sektorer ser store muligheder i dem, og det kan meget vel vise sig, at de digitale redskaber vil konvergere og tillade digitalt understøttet dialog mellem ellers adskilte vidensområder.

Vi ser frem til flere nye brobygninger, flere nye samtaler….