News

Efter stormen – hvordan byudvikling og klimatilpasning går hånd i hånd?

Skrevet af
Date
25.10.2023
Smith har evalueret Klimaprojekt Østbyen i Vejle, som giver gode råd til, hvordan kommune, forsyninger og lokalsamfund kan udvikle robuste løsninger i fællesskab.

Vi har netop set, hvor voldsomt vandet kan ramme os. Skal klimatilpasningen op i gear, og skal der findes robuste løsninger, så skal samarbejdet om kvalitetsløsningerne virkelig spille – ikke mindst mellem kommune, forsyning og grundejerne.

Samarbejdet om et af de mest innovative og omfattende klimatilpasningsprojekter i Danmark – Klimaprojekt Østbyen i Vejle - er netop blevet evalueret, og der er meget at lære for andre kommuner og forsyninger. Det er lykkedes for kommune, forsyning og boligorganisationen ØsterBO at spille hinanden gode, ikke mindst fordi der blev skabt tillid og gensidig respekt om hinandens beslutningsprocesser og forskellige ”kulturer”.

Smiths evaluering peger fremad og har bl.a. følgende råd, som andre også kan drage nytte af:  

  • En stærk bevidsthed om værdien af at samtænke klimatilpasning og byudvikling, der er opbygget i Vejle i flere år, har smidiggjort beslutninger relateret til projektet, der ellers ville have været vanskelige.
  • Skab en medspiller-mentalitet i projektgruppen, for komplekse klimatilpasningsprojekter med mange bundlinjer løber uundgåeligt ind i udfordringer og uforudsigeligheder.
  • Overvej at etablere et by- og vandstrategisk dialog- og samarbejdsrum om integration af klimatilpasning og byudvikling.
  • Det har været en særlig styrke, at der kun har været én entreprenør på hele projektet.

Læs evalueringen her.

Film om Klimaprojekt Østbyen her.

Foto: Kort, Vejle Kommune.