Veje og vilje var nøgleord, da dette års BUILDING GREEN 2024 løb af stablen i Forum

'Veje' blev et nøgleord for begge Smiths optrædener dette år. Vi tog hul på dagen med det positive udgangspunkt at der er veje – Veje til biobaseret byggeri først og fremmest. Dét har vi hos Smith Innovation for nylig konkluderet med afrapporteringen: Jagten på det biobaserede produktionsapparat – at finde nålen i høstakken, som samler op på første fase af Realdaniainitiativet Veje til Biobaseret byggeri. Et midlertidigt punktum er sat efter et års søgen efter farbare veje for accelerationen af danskproducerede, biobaserede byggematerialer og kortlægning af mulighedernes land. For det er den lokale produktion, som skal udbygges hele værdikæden rundt – Fra landbruget til byggebranchen og med produktionsbranchen som mellemled. Målrettet dyrkning af afgrøder til byggevareproduktion, såvel som sidestrømme fra landbruget, kan sikre materialestrømmene til byggeriet.

At finde frem til farbare veje handler i udgangspunktet om at se muligheder. Ingen veje uden vilje og lige så, ingen omstilling uden indstilling. På Building Green var det særligt den arkitektoniske proces og den vedligeholdelsesfrie indstilling, som vi fra Smith var med til at diskutere på Learning Sessions-scenen. Kan det tænkes, at udfordringer med fugt i de biobaserede materialer kan ses, ikke kun som en forhindring, men som en arkitektonisk mulighed? Og kan vi vende den vedligeholdelsesfrie indstilling til en vedligeholdelsesvenlig indstilling og se bio-materialernes anderledes opførsel som en mulighed for at skabe byggeri med et andet udtryk, end det vi kender fra dagens arkitektur? 

Landbruget vil gerne levere 

Også fra et dyrkningsperspektiv – landbrugsperspektivet – er denne omstilling fra brug af gravede til groede ressourcer interessant. Her er, som Emil Dahl Nielsen (Aarhus Universitet) sagde, en gylden mulighed for landbruget for at imødekomme efterspørgslen på afgrøder der kan indgå i produktion og herunder særligt satse på flerårige afgrøder frem for enårige. De flerårige afgrøder har en række fordele – bl.a. at de hiver CO2 ud af atmosfæren i en længere periode end planter med én vækstsæson, som høstes for derefter at lægge jorden sort hen. Det vil være en beskeden andel af det samlede danske landbrugsareal, som skal levere til byggeriet. Netop dette gør vejen farbar.

Der er altså incitament for landbruget til at dyrke omstillingen, så at sige, men de ’nye’ materialer kræver nye standarder. Dokumentationsudfordringerne og de gældende standarder, som er tilpasset den dominerende byggeskik, er et benspænd i køreplanen, men drømmen om et teknisk fælleseje for de biobaserede løsninger lever fortsat. 

På en anden scene et par timer senere i programmet var en anden vigtig ’vej’ på dagsordenen – denne gang med fokus på bæredygtig innovation. For nye, bæredygtige løsninger til byggeriet udfordres under de nuværende forhold på vejen til markedet, og det har støtteordningen Innovation til marked – Realdanias hovedindsats målrettet byggeriets virksomheder– arbejdet målrettet for at afhjælpe siden ordningens start i 2018. Her havde publikum bogstaveligt talt de grønne lyttebøffer på. Alle fik tildelt et sæt lydisolerende høretelefoner, for når en sådan mængde af aktører mødes og messer om bæredygtighed går det ikke stille for sig. 

Til sessionen var både Kirsten Lynge (Co-founder, Søuld) og Lars Due (CEO, Leakhunter) inviteret for at fortælle om at rejse kapital på vejen til markedet med et bæredygtigt produkt, imens Christian Carlsen (Co-founder, ProptechFonden) var inviteret for at repræsentere investorperspektivet. 

Snebolden skal starte et sted 

Innovationsrejsen er en flersporet proces, og der er flere veje til kapital. Innovation til marked er en af dem. Støtteordningen henvender sig til virksomheder med en vis modenhed, og adskiller sig dermed fra offentlige støttemidler, som kan søges tidligere, og fra investormidler, som ofte forlanger flere dokumenterede salg.

De første salg er svære for virksomheder med nye løsninger til byggeriet, og det er ikke uden grund, at man taler om en ’dødens dal’ for de løsninger, som ikke overlever vejen til markedet. Byggebranchen er kendt for at være konservativ. Der kræves dokumentation på de anvendte materialer og produkter, og der er store risici forbundet med nye løsninger. Støtten kan blandt andet bruges til at dække udgifter til dokumentation, og dermed mindske risici for de første kunder. 

Med over 50 støttede projekter i porteføljen er Innovation til marked et solidt fundament for virksomheders innovationsrejse på linje med andre finansieringsmuligheder.