Event

Gratis webinar om finansiering af indeklima

Et godt indeklima er afgørende for trivsel og læring i de danske skoler, det er alle enige om. Men hvordan får man økonomisk råderum til at gøre noget ved indeklimaet i de danske folkeskoler?
, -

I regi af Realdania-kampagnen ‘Skolernes indeklima’ afholder Smith et webinar med Dansk Facilities Management for at dele de finansieringskilder, som kommunerne tog i brug for at forbedre indeklimaet på de danske skoler. Kampagnen udmundede i august 2024 i inspirationskataloget: Råd til indeklima - ni finansieringskilder fra danske kommuner, og på webinaret får du, ud over en kort introduktion af de ni finansieringskilder, indsigt i hvordan andre kommuner har haft succes med at finde de økonomiske midler til at investere i et godt indeklima. 

Webinaret er for dig, der arbejder med indeklimaforbedringer i den danske folkeskole eller andre kommunale ejendomme. Der vil være inspiration til dig, der arbejder med ejendomme, faciliteter og økonomi i forbindelse med f.eks. indeklimaforbedringer, men også til dig der arbejder med skoleledelse, og ønsker at få inspiration og bedre forståelse for muligheder og begrænsninger i investeringer i indeklimaforbedringer.

Deltagelse er gratis og tilmelding åben for alle. 

Webinaret bliver optaget.

 

Program

  • 9.00-9.15: Helle Lohmann Rasmussen, Dansk Facilities Management og Simone Kongsbak, Smith Innovation, byder velkommen og præsenterer kataloget og introducerer de 9 finansieringskilder.
  • 9.15-9.30: Case 1: Silkeborg Kommune: Tæt samarbejde om indeklimapulje på tværs af forvaltninger
    Lars Thygesen, Projekt- og driftsudvikling, Staben Ejendomme, Silkeborg Kommune, fortæller om hvordan indeklimafinansieringer er lykkedes gennem et tæt samarbejde med kommunens skoleledelse, driftspersonale og rådgivere. En del af den økonomiske løsning er oprettelse af en indeklimapulje i kommunen.
  • 9.30-9.45: Case 2: Københavns Kommune: Leasingmodellen
    Thea Møller Rasmussen, Energi og Innovation, Københavns Kommune, fortæller om hvilke erfaringer kommunen har gjort sig i forbindelse med den nye kommunale model, nemlig leasing ved KommuneKredit.
  • 9.45-10.00: Spørgsmål, dialog og afrunding

Råd til indeklima - ni finansieringskilder fra danske kommuner

Læs og download inspirationskataloget her