Åbent call: Realdania støtter udviklingsprojekter med biobaserede byggematerialer baseret på danske afgrøder
I regi af projektet Veje til biobaseret byggeri har Realdania lanceret endnu et call, som led i ambitionerne om at gøre biobaserede materialer til et reelt alternativ i byggeriet.
Call'et 'Fra prototype til produktion' er en invitation til aktører inden for byggeri og landbrug. Realdania støtter udviklingsprojekter, der kan gøre biobaserede byggevarer klar til markedet. Støtten skal hjælpe dig med at overkomme barrierer for etablering eller skalering – f.eks. manglende dokumentation, usikker leveringssikkerhed eller svagt markedssamarbejde.
Ansøgningsfrist og støttebeløb
Du kan søge om op til 500.000 kr. i støtte og din ansøgning skal sendes senest d. 27. november 2025 kl. 12.00.
Hvem kan søge støtte?
Call’et er målrettet virksomheder med dansk CVR-nummer, der allerede producerer – eller ønsker at starte produktion af – biobaserede byggevarer. Det kan være:
- Producenter af byggevarer
- Virksomheder, der kan omlægge eksisterende produktion til byggevarer
- Leverandører af præfabrikerede elementer eller systemløsningerLandbrugsejere eller andre virksomheder, der ønsker at forarbejde og sælge biobaserede produkter til byggeriet
Du kan søge alene eller i samarbejde med andre, f.eks. landbrug, råvareleverandører eller teknologipartnere.
Som led i det igangværende projekt Veje til biobaseret byggeri, vi udfører i samarbejde med Artelia, med støtte fra Realdania, har vi fokus på at udvide erfaringsgrundlaget indenfor brug af biobaserede løsninger i byggeriet, som kan øge efterspørgslen på disse mere bæredygtige alternativer.
Denne mission bygger på projektets første fase og dennes analyser af potentialer og barrierer for udbredelsen af de biobaserede materialer. Med den overordnede konklusion fra første fase; at det er muligt at bygge biobaseret i langt højere grad, end det gøres i dag, tager vi nu de næste skridt og viser de gode eksempler på dansk produktion og byggeri med biobaserede materialer i praksis.