Byggeriet skal med, når Europa fordeler biomassen
Vi er glade for at kunne fortælle, at Smith Innovation er udpeget som observatør i den netop lancerede Biobased Europe Alliance (BEA).
Alliancen er EU-Kommisionens nye initiativ, hvor byggeriet er udpeget blandt fem sektorer, der skal gå forrest i den biobaserede omstilling. Alliancen samler desuden de store kunder og de store leverandører af biomasse for at få bund i markedet for den biobaserede omstilling.
Det initiativ byder vi velkomment, fordi der ligger en klar udfordring i overgangen fra fossile til dyrkede, biobaserede værdikære - nemlig behovet for at opnå kritisk masse og samtidighed i hele værdikæden, både på udbuds- og efterspørgselssiden.
Vi ser frem til at bringe viden om næste generation af biobaserede byggeprodukter og producenter ind i alliancen - og dermed sikre byggeriets synlighed og adgang til de biobaserede ressourcer.
For selvom de biobaserede producenter i byggeriet i dag er små og ikke er lige så synlige som i fx fødevarer og kosmetik, hvor bioøkonomien er længere fremme på både udbuds- og efterspørgselssiden, skal byggeriet have en plads i fremtidens kamp om de knappe biobaserede ressourcer.