Nyhed

Smith Innovation har fået en bror og en søster – og vi søger folk til at hjælpe os med at holde styr på familien

Dato
17.05.2024
Hos Smith Innovation vægter vi langsigtet kvalitet frem for kortsigtet effektivitet. En stejl læringskurve er ikke nødvendigvis målet, så længe vi holder den stabile kurs. Smith Commons er Smith Innovations seneste udvidelse, som skal understøtte den systemiske forandring af byggeriet gennem koalitioner på tværs af tekniske, økonomiske, sociale og politiske domæner.

Det siges at gode ting tager tid. Dette kan vi med fordel skrive os bag øret i arbejdet med den grønne omstilling af byggeriet. Arbejdet er omfattende men vigtigt, og derfor husker vi i Smith Innovation os selv på, at udviklingen er i gang fra de tidlige tanker. Det er her vi letter det anker, der gør det muligt at vende en supertanker i sidste ende. 

I Smith har vi altid været optaget af at…

  • bygge viden og nye måder at se verden på,
  • bygge netværk og relationer, og
  • bygge markeder og ny praksis

som tilsammen muliggør forandring af og i det byggede miljø. 

At Smith-taburetten har disse tre ben er en selvfølge hos os, da arbejdet med innovationsledelse og fremsyn med afsæt i ny viden og samarbejde på tværs af brancher og fagligheder er det muliges kunst. Når vi af og til møder udsagn udefra, der indikerer en tvivl om vores arbejdsområder og rollen som privat virksomhed i forsknings- og udviklingsprojekter, tyder det på at vi ikke har skiltet nok med dette. 

Det håber vi på at lave om på ved at skærpe vores fokus på synliggørelsen af de vores tre tilgange:

I Smith Academy skaber vi viden for aktører, der ønsker og tør at se verden anderledes.

I Smith Commons  bygger vi koalitioner, der muliggør systemisk forandring på tværs af tekniske, økonomiske, sociale og politiske domæner. 

I Smith Consulting understøtter vi nye markeder og nye dagligdagspraksisser, der en ny generation af egentlige bæredygtige løsninger. 

Denne tredeling af Smith Innovation er udtryk for vores blik for forskellige forretningslogikker og vores opmærksomhed på nødvendigheden i at justere strategien på baggrund af kunden og opgaven. Udover at synliggøre vores tilgang og værdiskabelse eksternt betyder denne tredeling af Smith Innovation, at vi kan tilpasse os kundens behov og den enkelte opgave - hvad end der er tale om en virksomhed, en organisation eller om at løfte en hel branche. 

Derfor har vi organisatorisk etableret nonprofitorganisationen Smith Commons der gennem uafhængige forsknings-, rådgivnings- og udviklingsaktiviteter skal arbejde not-for-profit mod målet om at skabe balance mellem det byggede miljø og planeten. 

Denne udvidelse af Smith Innovation har allerede båret frugt. Vi har fornøjelsen af at bidrage til en europæisk alliance inden for cirkulær økonomi i ejendomsbranchen, understøtte internationalt samarbejde omkring omstilling af byggebranchen og fremme implementering af klimakrav til byggeriet i europæiske medlemslande. 

Endelig har vores udvidelse givet anledning til at opruste vores organisation, og derfor søger vi flere folk, så vi sammen kan fortsætte kursen. Vi har for nylig budt velkommen til to nye studentermedhjælpere Sarah og Tilde, som skal styrke vores formidling af danske og internationale projekter. 

Nu leder vi efter en ny administrativ projektleder, som skal hjælpe os med at sikre struktur og fremdrift i danske og internationale projekter. Læs mere her: https://www.linkedin.com/jobs/view/3927628549 

Er du vores nye kollega, eller kender du det perfekte match for os? Så er du meget velkommen til at række ud til os: jobs@smithinnovation.dk