News

Erfaringer fra SSI - byggeri med 80% reduktion i byggetid

Skrevet af
Date
02.10.2023
Hvilke erfaringer gør man sig, når man reducerer byggetiden med 80%? Det var det centrale spørgsmål i Smiths evaluering byggeprojektet af Statens Serum Instituts nye frysebygning til opbevaring af COVID-19-vacciner.

Pga. vaccine-situation under Corona-epidemien var der tale om en akut byggesag, hvilket medførte en ekstrem hurtig eksekvering med fokus på flow og samarbejde. Den 1600 m2 højt sikret, køle- og frysebygning blev bygget på 4,5 måned i stedet for ca. 2 år, som det ellers var estimeret til.

Projektet er blandt finalisterne til Procesprisen, som uddeles af Lean Construction-DK Netværket sammen med Boligfonden Kuben.

Den centrale læring i dette projekt var, hvad der skete, da alle forandringselementerne blev aktiveret samtidigt. Fordi forløbet ikke var opdelt i fast afgrænsede faser, og fordi der var en omfangsrig, tillidsbaseret tilpasning af projektet direkte mellem alle parter, var det muligt at lave en gensidig optimering på tværs af hele projektet.

Projektet viser også, at tid, pris og kvalitet ikke altid er et fuldstændigt nulsumsspil, men at det rent faktisk er muligt at reducere byggetiden betragteligt uden at gå på kompromis med de to andre elementer.

Hør projektets parter fortælle om det unikke arbejdsflow, hvor faggrænser overlappede hinanden, og hvor materialer og tegninger blev udarbejdet sideløbende til en byggeplads, der i perioder var i gang 23 timer i døgnet.

Og husk at stemme på projektet her